Bang & Olufsens regnskab for andet kvartal er “ikke så ringe endda”, konkluderer Aktieugebrevet, efter at elektronikproducenten har præsenteret et salg, der er steget med 106 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år til 775 millioner kroner.
Børsværdien af selskabet er aktuelt 2,6 milliarder kroner, hvilket efter ugebrevets vurdering kan retfærdiggøres af et overskud efter skat på ca. 150-200 millioner kroner. Det regner aktieugebrevet med, at B&O kan nå i løbet af et til to år.
Samtidig er casen skiftet fra at være et selskab, som kunne være truet af likviditetsdøden til nu at klare sig bedre end den nærmeste konkurrent.
Dette har de udenlandske finanshuse også opdaget, da de er ugens suverænt største nettokøbere. Største nettosælgere er de danske banker, skriver Aktieugebrevet, der ser et kortsigtet potentiale i aktien på 15 – 20 procent.
Epn.dk