Siden sommer har Bocca kunnet skrive 5 nye kunder på listen. Og nu er den sjette så kommet til. Bureauet har vundet opgaven at markedsføre relanceringen af Aller-ugebladet Søndag.
Opgaven er vundet i konkurrence mod et andet bureau, men gruppe marketingchef Gitte Sarlvit ønsker ikke at offentliggøre navnet på modstander-bureauet.
Hun fortæller videre, at det i høj grad er to kvinder, man har valgt.
– Søndag er det moderne ugeblad til den modne kvinde, og i vores bureaujagt var vi været meget interesseret i at finde et kvindeteam. Det fandt vi hos Bocca i skikkelse af Birthe Nielsen og Mette Lehmann, og de viste en rigtig god forståelse for opgaven og målgruppen, fortæller Gitte Sarlvit.
Den oprindelige kampagne for Søndag blev skabt af Saatchi & Saatchi, men reelt har Aller selv arbejdet videre med kommunikationen sammen med et produktionsbureau.
– Desuden er der sket så store udskiftninger hos Saatchi, at de ikke var på tale, siger Gitte Sarlvit.
Kampagnen har heller ikke kørt i år, fordi man har været gennem en omfattende relancerings-proces, og derfor har man koncentreret sig om taktisk kommunikation, indtil arbejdet var færdigt. Men nu er man så klar til at kommunikere en ny positionering. fin