– Vi fik den brillante idé – den slags, som kun sjældent lykkes, det helt optimale – at lancere bogen “Den engelske patient“ sammen med Femina. I samme uge som filmen havde galla-premiere i København, og på samme tidspunkt som filmen var nomineret til en lang række Oscars. Det var meget opmuntrende, for nu at sige det beskedent, og vi fik mere end udsolgt. Så gik vi naturligvis på jagt efter andre bøger, og jeg tror, vi nåede at udkomme med to bøger, før nogle af konkurrenterne tog ideen op.
Sådan fortæller chefredaktør Jutta Larsen, Femina, om den begivenhed, der for alvor startede lavinen. Siden er ugebladene – og magasinerne – udkommet med den ene bog efter den anden. Men lige som det var tilfældet med nylonstrømperne, perlerne og hårpynten, stimuleres læsernes interesse og købelyst mest i starten. Der er dog slet ikke tale om nogen støt nedadgående kurve – salgstallene hænger nøje sammen med forfatternavn og titel. Ligesom det har stor betydning, om forfatteren er aktuel, for eksempel i forbindelse med filmpremierer, priser eller c.. eller lignende.
– Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke bøger, man har med. Men når der er så meget fokus på et område, som der er på disse bøger netop nu, kan nogle blade måske fristes til at være lidt hurtige i vendingen og vælge noget forkert. Og det er synd for både bladene og bøgerne, for det giver begge dele badwill. Man skal tænke sig godt om, understreger Joan Klavsen, Nørhaven A/S. Hun har gennem en halv snes år været sælger af disse specielle pocketbøger ÷ kvalitetspocketbøger, som hun foretrækker at kalde dem frem for billigbøger.
I øvrigt er det i virkeligheden Winie Sørensen, Ugebladet Søndag, der bør krediteres som pionéren med hensyn til at sælge bøger sammen med ugeblade. Hun købte allerede dengang ideen og startede Ugebladet Søndags Køkkenbibliotek, fortæller Joan Klavsen.
Siden er bøgerne blevet tykkere, og gennem den seneste tid er skønlitteraturen for alvor kommet ind i ugeblads-varmen. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at fremstille en bog til en pris, der gør det muligt at sælge den sammen med et ugeblad, der koster omkring en 20’er?
– Det kræver nøje planlægning og stor fleksibilitet. Og i den sammenhæng nyder vi godt af at have eget bogbinderi, som øger vores fleksibilitet. Vi har specialiseret os i rotationstryk og trykker bøger på samme måde, som man ellers trykker aviser. Det presser prisen ned, forklarer Joan Klavsen, som ikke ønsker at oplyse hvor langt ned, prisen kan komme.
Heller ikke Hanne Høiberg, chefredaktør på Alt for damerne, ønsker at bidrage med oplysninger om priser.
– Bøgerne giver selvfølgelig nogle gevaldige løft i oplaget, men hvor meget, de drejer sig om, kan jeg af konkurrencehensyn ikke oplyse. Det gælder også priserne på bøgerne, understreger hun.

DEJLIGT AT SæLGE BOGSTAVER
Men nogen, ikke mindst boghandlere, ser med bekymring på ideen med bøger i ugebladene.
– Jeg hørte fra en kollega, at vedkommende havde fået brev fra en boghandler, der klagede over, at den pågældende kollega tog brødet ud af munden på boghandleren. Men jeg tror måske snarere, at det forholder sig omvendt: At læserne opdager, hvor dejligt det er at læse bøger. For os som blad er det også dejligt at sælge bogstaver på papir frem for plastic-ting og nylonstrømper, og Feminas læsere har heldigvis bekræftet os i, at de er interesserede i bøgerne, fortæller Jutta Larsen.
Hun er dermed meget på linje med Joan Klavsens erfaringer.
– Fra forlagenes side var der måske på forhånd nogen skepsis. Fordi man var bange for, at pocketbøgerne ville true egne produkter. Men det viser sig jo, at bøgerne når et andet publikum end de “finlitterære“, så nu kan forlagene godt se ideen. Der er jo ikke mange forbrugere, der vil betale 300 kroner for en bog af en forfatter, de ikke kender. Den slags impulskøb hos boghandleren er vist rimeligt sjældne. Men har man først stiftet bekendtskab med en forfatter via en pocketbog, køber man måske den næste titel, vedkommende udgiver. Ligesom man via pocketbøgerne måske læser forfattere, man ellers aldrig ville drømme om at gå ombord i. For eksempel Alice Hoffmans “I majnattens hede,“ som jeg taget et lille tjek på: Det er ellers ikke en forfatter, folk generelt har et særlig stort kendskab til, men de vil gerne læse mere af hende. Dét vil givet øge salget af hendes næste titel, og udlånet fra bibliotekerne, siger Joan Klavsen.
Hun mener afgjort, at mange mennesker gerne vil læse, også bøger. Men man køber jo ikke bare en bog, når man er ude at købe ind lørdag formiddag. Ligesom der er mange mennesker, som ikke går så tit til boghandleren. For de mennesker kan pocketbogen fungere som en døråbner, der også øger interessen for den dyrere, men lækkert udførte bog.
– Og det er min kongstanke, at pocketbøgerne ikke tager brødet ud af munden på hverken forlagene eller boghandlerne. Tværtimod har vi oplevet, at salget af nogle pocketbøger sammen med ugeblade faktisk har øget oplaget på boghandlerudgaven. Blade og bøger er to forskellige medier med hver sin berettigelse, og de komplementerer hinanden vældig godt. I tilfældet med Feminas distribution af “Den engelske patient“ så vi således alle medierne – filmen, bogen og bladet – spille sammen, så det hele gik op i en højere enhed, understreger Joan Klavsen.
– I øvrigt forstår jeg ikke, at der ikke er flere, som sælger bøger i biografen. Når folk alligevel er inde at se filmen, ville det da være oplagt at sælge bogen, ligesom man kan løbe CD’en ved mange musicals.
– Det handler jo om at opsøge kunderne og ikke blot vente på, at de kommer til een, tilføjer hun, tilføjer hun og oplyser, at de to forretningsområder, kvalitetspocketbøger og almindelige bøger, hver står for cirka halvdelen af Nørhavens omsætning.
KONSUMERER BøGERNE
Nørhaven forventer i øvrigt, at de kommende generationer vil konsumere pocketbøger på en helt anden måde, end man ser i dag, men at de samtidig gerne vil eje smukke, dyre bøger.
– Jeg arbejdede i sin tid for Simon Spies, og han konsumerede bogstaveligt talt sine bøger. Rev sider ud, etc. På samme måde tror vi, at de næste generationer vil bruge og forbruge bøger i en helt anden forstand, end vi kender det nu, siger Joan Klavsen.
Hos Nørhaven udvikler man hele tiden nye ideer til bogprodukter, nye anvendelsesmuligheder og nye salgskanaler.
– Vi vil gerne slå et slag for bogen. Naturligvis fordi vi lever af at fremstille bøger, men også af kærlighed til bogen. Og jeg kunne da sagtens forestille mig mange andre situationer, man kunne bruge bøger i. For eksempel kunne der være børnebøger med gode historier i conflakes-pakker. Der er jo plasticting i forvejen, og sådan startede ugebladene jo også, fastslår Joan Klavsen.