Den samlede mængde reklamer, som 3-11 årige børn ser på dansk tv, er faldet med 28 procent fra 1. halvår 2000 til 1. halvår 2001. Det viser en rapport som Radio- og tv-nævnet har udarbejdet for TV 2 og Kulturministeriet.
Rapporten konkluderer, at dette fald først og fremmest det store fald i seningen af reklamer på TV 2. Nævnet mener dog også, at de 28 procent ikke udelukkende skyldes børnereklameaftalen mellem TV 2 og Kulturministeriet, men også den kendsgerning at TV 2s seertal for reklamer på hele sendefladen generelt er faldet – både blandt børn og voksne.
Hertil kommer at mængden af reklamer også er faldet med 5 procent.
Radio- og tv-nævnets undersøgelse viser endvidere et fald i seningen af reklamer op til børneprogrammer på 60 procent, både for de 3-7 årige og de 8-11 årige. Reklamerne op til børneprogrammer udgør dog kun mellem 10 og 20 procent af det samlede antal tv-reklamer, som børn ser på TV 2, idet de fleste reklamer børn ser, er rettet mod voksne, hedder det i rapporten.
charlot