Nu rammer krisen også Dagbladet Børsen, som på grund af faldende annonceindtægter, har fyret otte medarbejdere. Det fortæller chefredaktør og administrerende direktør, Leif Beck Fallesen, til journalisten.dk.
– Annoncemarkedet har udviklet sig værre, end vi havde forudset og dermed budgetteret. Afskedigelserne er derfor en del af en spareplan på samlet 20 millioner kroner. Om det så er nok, kan jeg ikke stille nogen garantier for, da annoncenedgangen kan fortsætte for samtlige danske medier, siger Leif Beck Fallesen.
I alt fyres fire journalister og fire medarbejdere i annonceafdelingen. Der er nu 228 ansatte på Dagbladet Børsen.
Journalisten.dk citerer en medarbejder på bladet for følgende: ”Der er aldrig fyret på Børsen før, så det er sgu tough shit”.
I går fyrede mediehuset Bonnier 25 medarbejdere.
ac