Børsen, Ekstra Bladet og eBay har indgået samarbejde om at tilbyde annoncører målrettede annoncer på nettet, skriver Børsen.
Børsen er således ny strategisk samarbejdspartner i annonceringsnetværket PBT Network, som eBay og Ekstra Bladet lancerede sidste år og er specialiseret i ”Predictive Behavioral Targeting”.
PBT går ud på at følge brugernes adfærd på nettet og derudfra forudsige, hvor, hvornår og hvordan annoncører rammer dem mest præcist med deres budskaber.
Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Medie indledte et lignende samarbejde tidligere på året.