Den britiske bøsse-organisation Stonewall og radiostationen Gaydar Radio opfordrer nu til international boykot af alle Heinz-produkter i vrede over, at ketchupgiganten har valgt at trække sin seneste Deli Mayo reklamefilm tilbage.
Radiostationen har uploaded filmen, hvor to mænd kysser hinanden, på sin ”søster-website” gaydarnation.com, for at sikre, at filmen fortsat kan ses på nettet, selv om den er trukket væk fra reklameblokkene. Det skriver Brand Republic.
Radiostationen oplyser, at dens lyttere har e-mailet massevis af protester ind via Gaydars chatrooms, hvor enkelte lyttere sågar har uploaded telefonnummeret på Heinz’ director of corporate affairs med opfordring til at ringe og protestere.
Som Markedsførings skrev i tirsdags var der indløbet tæt på 200 klager over filmen til de britiske reklamemyndigheder, Avertising Standards Authority, i løbet af blot en uge.
Seerne fandt at filmen, som er lavet af Abbott Mead Vickers BBDO, er ”upassende” og ”stødende”.
Vi byder på et
gensyn med den efterhånden meget omtalte reklame.
sit