Internettet byder på et væld af muligheder for at skabe nye relationer mellem kunde og virksomhed. Relationer, som kan basere sig på interaktion, og som kan vedrøre dybere fællesskaber, end blot den overfladiske sympati eller identifikation, en god reklame kan vække i målgruppen.
De hyppigste annoncer på nettet er bannerannoncer, som i formatet 468×60 pixels kun udgør ca. fem procent af den samlede synlige flade, og som typisk placeres øverst på siden, i udkanten af det redaktionelle/indholdsmæssige miljø, som websiden danner. Klikprocenten er forsvindende lille, ofte under en halv procent er vi nede på … Men kan det undre nogen?
Hvis alle annoncer, der blev indrykket i avisen, havde samme format, var placeret samme sted på avissiden og anvendte nogenlunde samme kreative virkemidler, så var effekten sandsynligvis også forsvindende lille. Annoncerne ville kun være til stede i læsernes perifere synsfelt, som en støj, der hurtigt blev scannet bort, og kun i sjældne tilfælde ville de formå at trække øjet fra de store redaktionelle kulisser.
For at styrke det skrantende image, som annoncering på nettet efterhånden har pådraget sig, som følge af udtalelser fra “eksperter“ i branchen, kæmper vi, der sidder med annoncemedierne en brav kamp. Vi bryder vores hjerner for at tænke nye kreative annoncemuligheder frem. Vi kan i dag håndtere en lang række formater: GIF, HTML, D-HTML, Java/JavaScript, Flash, Shockwave, Pop-Up, Superstitials og Streaming Audio/Video annoncer.
De digitale medier er frontløberne, når det gælder om at afprøve og integrere nye kreative annonceplaceringer. Hvis ikke vi tjener penge på vores webbaserede tjenester, fjerner vi selve eksistensgrundlaget for medierne. Det er blevet tydeligt i år 2000, hvor dot com’erne bragede ned om ørerne på os, den ene efter den anden, også dem vi var begyndt at tro på.
Mediebureauerne er de allierede, der kæmper sammen med os for at skabe bedre resultater af kundens investeringer. De laver sindrige trackingsystemer, der kan vise hvilke kunder der er mest købelystne, og hvor dine annoncer eksponeres mest fordelagtigt.
Men det er ikke nok. Vi mangler den kreative ide. Vi mangler reklamebureauerne. Indtil nu har reklamebureauerne frivilligt outsourcet deres ypperste mærkevare, den gode ide, til alle de små webbureauer, der har specialiseret sig i webdesign. Webbureauerne kender teknologien (!), kan se de interaktive muligheder og kan producere en annonce på en time, som fungerer rimeligt. Men med al respekt – de vinder ikke Arnold-priser!
Hvorfor har reklamebureauerne ladet dette ske? Er det fordi, reklamebureauerne ikke kan tilpasse sig den ny økonomi? Kunderne er blevet multimediale. For længst. Mediebureauerne er klar. Annonceudbyderne er klar. Vi venter bare på den gode ide!
Det handler om værdisætning. Hvad behøver det egentligt at koste at lave en annonce til internettet? Kunderne vil ikke betale de dyre produktionspriser til reklamebureauerne, vel vidende at annoncen måske kun har en levetid på en uge. Vi ser næsten ingen udnyttelse af streaming-teknologien i annoncer på nettet i dag. Reklamebureauerne tænker TV-spots, med filmhold, lyssætning, casting osv. Men for at skabe en annonce med Streaming Video/Audio indhold, behøver man bare et håndholdt webkamera og en PC. Før reklamebureauerne accepterer – og forstår – dette, har de diskvalificeret sig selv.
Vi glæder os til at se reklamebureauerne på banen igen. Grib bolden, og vis os, hvordan den virkeligt gode ide kan finde sit udtryk på internettet. Vis os, hvordan man vinder Arnold-priser på nettet!