Med en trafik-fremgang på mere end 200 pct. siden juni  har Boliga.dk på kort tid skabt et solidt fodfæste som Danmarks største uafhængige boligportal.
I forbindelse med den internationale konference New Media Days blev der onsdag aften uddelt pris til ”Årets Nye Medie 07”. Prisen går til et skandinavisk initiativ, der repræsenterer en ny og spændende tendens i det skandinaviske mediebillede.
Efter en afstemning blandt de mere end 600 deltagere ved konferencen, blev Euroinvestors boligportal Boliga.dk kåret som vinder af ”Årets Nye Medie 07”. Boliga.dk vandt prisen i konkurrence med bl.a. TV-projektet Joost.com, udviklet af Skype-stifteren Janus Friis.
– Vi er på Euroinvestor utroligt stolte over kåringen af Boliga.dk som ”Årets Nye Medie 07”. Kåringen bekræfter os i, at vi med Boliga.dk har skabt en banebrydende tjeneste, som giver boliginteresserede et langt bedre overblik over boligmarkedet end det er set tidligere, udtaler Nicolai Frisch, adm. direktør for Euroinvestor.com A/S.
 cwl