Endnu en gang bliver danske boligejere forgyldt af ulykkerne i de kriseramte, sydeuropæiske lande, skriver dagbladet Børsen.

Kursen på Nykredits obligation på 3,5 pct. stiger til kurs 97,68 – den højeste kurs nogensinde. Dermed bliver det billigere at komme ind på boligmarkedet.

– Overvejer du at gå ind på boligmarkedet og købe et hus eller en lejlighed, og det er der sikkert mange, der har gjort i løbet af påsken, så betyder de seneste kursstigninger, at det bliver billigere at finansiere boligkøbet,” siger Jens Lieutenant Pedersen, senioranalytiker i Nykredit, til Børsen.

– Det renteniveau vi har i den lange ende af rentekurven er utroligt lavt i historisk sammenhæng, siger Jens Lieutenant Pedersen.

 

Børsen