Der var tilbagegang at spore over hele linjen, når man ser på udviklingen i boligpriserne i oktober sidste år.
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik faldt priserne for ejerlejligheder med 1,1 pct., sommerhuse faldt med 4,7 pct., mens parcelhusene stort set holdt skansen med et beskedent fald på 0,1 pct. Dermed synes stabiliseringen af priserne på parcelhusmarkedet at fortsætte.
Ser man på prisudviklingen over det seneste år i form af en periode på tre måneder fra august til oktober, så er der tale om en stigning i priserne på ejerlejligheder på 3,5 pct. fra august-oktober 2011 til samme periode i 2012. De tilsvarende tal for parcelhusene viser et fald på 2 pct., mens sommerhusene er dykket med 4 pct.
Epn.dk