Det svenske selskab Bonnier Business Information, der er en del af Bonnier Gruppen, har igen har
haft den store tegnebog fremme. I december 2003 købte Bonnier D&Bs virksomheder i Danmark,
Sverige, Norge og Finland. Den seneste handel med de seks selskaber i Centraleuropa betyder, at
Bonnier Business Information styrker sin position yderligere i Europa som leverandør af blandt
andet virksomheds- og kreditinformationer. Virksomhederne omsætter for over 320 mill. kroner årligt og beskæftiger mere end 370 medarbejdere.
Med købet af de seneste D&B-virksomheder vil Bonnier Business Information desuden fungere som D&Bs strategiske partner i både Nord- og Centraleuropa i forbindelse med udviklingen af nye tjenester og styrkelsen af D&Bs internationale brand. Bonnier Business Information har i forvejen aktiviteter i alle de pågældende lande.
D&B er verdens største leverandør af erhvervsinformation, og koncernens database rummer i dag
detaljerede oplysninger om 81 millioner virksomheder, heraf 33 millioner i Europa. I Danmark rummer databasen aktuelle oplysninger om ca. 500.000 virksomheder.
Bonnier Business Information (BBI) er en af seks divisioner i Bonnier Gruppen og har aktiviteter i
18 lande med omkring 80 virksomheder, hvoraf mange enten er markedsledere eller hører til blandt de største på det enkelte område.