1,7 millioner seere og to mord, var blandt ingredienserne i første afsnit af DR’s Forbrydelsen 2, og igen vil der nu blive spekuleret i, hvem der er morderen, i mangt en dansk tv-stue.
De spillelystne kan ligefrem få deres lyst styret – det har bookmakeren Ladbrokes sørget for. Og hvis man kigger oddsene efter i kortene, sidder man tilbage med et bud på gådens løsning.
Efter første afsnit har Ladbrokes Oberst Thorsten Jarnvig som morderfavorit til odds 2,50 gange pengene igen. Han efterfølges skarpt af Major Christian Søgaard til odds 2,80 gange pengene igen.
– Oberst Thorsten Jarnvig virker udspekuleret og har som militærmand formentligt interesse i, at terrorpakken vedtages. Hvilket hænger godt sammen med videoen, indeholdende offeret Anne Dragsholms tvangsoplæsning, der peger mod, at en terrorgruppe står bag mordet. Hvilket dermed kunne være et skræmmemiddel til at fremskubbe vedtagelsen af terrorpakken, siger Ladbrokes danske manager, Richardt Funch.
Udover de to militærfolk hælder Ladbrokes lige nu til Justitsministeriets departementschef, Carsten Ploug, og Folkepartiets leder, Erling Krabbe.
– Preben Kristensen i rollen som Justitsministeriets departementschef er et andet godt bud. Han virker en smule mystisk og kunne sagtens have de rette egenskaber for en morderprofil, siger Richardt Funch.
Ladbrokes teori bakkes for øvrigt op af brugerne på www.dr.dk/forbrydelsen der lige nu hælder mest til samme morder.
Oddsene vil blive opdateret løbende, efterhånden som de kommende ni afsnit ruller over skærmen
Hvem er morderen i Forbrydelsen 2:
- Oberst Thorsten Jarnvig 2.50
- Christian Søgaard 2.80
- Carsten Ploug 4.60
- Erling Krabbe 6.00
- Louise Rabben 10.00
- Thomas Buch 13.00
- Muslimsk Liga 17.00
- Gert Grue Eriksen 21.00
- Lennart Brix 26.00
- Birgitte Agger 26.00
- Karina Munk Jorgensen 26.00
- Jens Peter Raben 26.00
- Ruth Hedeby 26.00
- Stig Dragsholm 26.00
- Toft 26.00
- Ulrik Strange 34.00
- Sarah Lund 41.00