Berlingske Tidende offentliggør i dag de nyeste tal fra TNS Media Intelligence/Gallup Adfacts og de viseren markant vækst i reklamer for internationale bookmakere. Bookmakerne har i januar og februar i år øget deres reklameforbrug med 238 procent i forhold til sidste år. Hvis en ny tipslov vedtages kan der imidlertid hurtigt blive sat en stopper for bookmakernes tilstedeværelse i de danske medier. I så fald vil såvel deres fysiske tilstedeværelse som annoncering blive forbudt. Det er især Tipsbladet, men også dagbladene der i så fald vil miste omsætning på bookmaker-annoncer.