64 procent af de borgere, der klager over ejendomsvurderingen og får prøvet deres sag i et vurderingsankenævn, vinder over Skat – og har dermed mulighed for at få nedsat deres skattebetaling. Og knap 78 procent, eller mere end tre af fire borgere, vinder de sager, der går videre til Landsskatteretten, viser de nyeste klagestatistikker ifølge avisen.
Borgere og virksomheder kan i første omgang klage over ejendomsvurderingen direkte til Skat. Er Skat enig, ændres vurderingen.
Men i langt de fleste tilfælde erklærer Skat sig uenig med klageren og sender sagen videre til vurderingsankenævnene, som sidste år fik godt 5000 klagesager over ejendomsvurderingerne. Klagere kan derefter gå videre til Landsskatteretten, som sidste år fik flere end 1500 klager over ejendomsvurderingerne.
/ritzau/