FREDAGSFILM: Siden 2010 har herreduften Old Spice bevæget sig fra at være det, din morfar duftede af, til igen at have fået godt fat i en mere moderne og bred målgruppe – bl.a. takket være en stribe helt vanvittige reklamefilm.
Den første af filmene vandt endda Grand Prix ved VM i reklame i Cannes i 2010, og har siden genereret over 51 mio. views alene på YouTube.
Nu er manden på den hvide hest, skuespilleren Isaiah Mustafa, tilbage i fin form – men denne gang er han ikke alene. Midt i det hele dukker reklame-ærkerivalen op i skikkelse af skuespiller og tidligere NFL-linebacker Terry Crews.
De to herrer har hidtil optrådt i hver deres reklamefilm for Old Spice – på den ene side damernes ven, den flotte og charmerende Isaiah Mustafa, der naturligvis skal tale til kvinderne – og den højtråbende testosteron-kanon Terry Crews, som skal få mændene i tale.
Så nu der krig. Borgerkrig.
Reklamebureauet Wieden + Kennedy i Portland står bag, og seks nye spots med de to herrer er planlagt til hen over efteråret.
Se den nye film med titlen And So It Begins her.