De borgerlige oppositionspartier minus licensforligspartiet CD fremsatte onsdag et beslutningsforslag “om at skabe bedre sendeforhold for lokalradioer og etablere to fuldt landsdækkende 5. og 6. radiokanaler”.
Venstre, Det konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, løsgængeren Kim Behnke og Dansk Folkeparti vil pålægge regeringen at gennemføre en uafhængig undersøgelse af frekvensfordelingen på FM-båndet og skabe plads til to landsdækkende radiokanaler.
Videre skal frekvenskortlægningen føre til, at flere lokalradioer skal kunne sende med mindst 160 W.
Kommercielle lokalradioer skal have lov at samsende alle programtyper. Endelig skal konsekvenserne vurderes med hensyn til opgivelse af separate frekvensmuligheder i den enkelte kommune.
– Når det er muligt i USA, er det også muligt at få plads til langt mere radio i den danske anvendelse af FM-båndet, erklærer Jens Rohde (V) som hovedordfører for forslagsstillerne. Dj