De fleste danske virksomheder er startet som hjemmemarkedsvirksomheder. Eksportens andel af den samlede omsætning kunne i begyndelsen ligge på et meget lille sted, men udgør nu i mange tilfælde over 80 % af virksomhedens samlede omsætning. Tænk blot på virksomheder som f.eks. Lego, Thrige-Titan, Dronningborg Maskinfabrik m.fl. De startede alle med henblik på at dække hjemmemarkedets behov. Eksport og internationalisering er først kommet til senere.
En sådan udvikling vil mange af de virksomheder, der starter i dag og i fremtiden, ikke gennemleve. De vil fra starten være født internationale eller “Born Globals“, som det hedder i fagsproget. Det vil typisk være mindre virksomheder, der har en teknologisk niche og en så snæver målgruppe, at det danske marked slet ikke er stort nok til at de kan leve af dette marked alene. De har heller ikke, som tilfældet har været med de nævnte store danske virksomheder, tid til at gøre deres egne erfaringer, og stille og roligt udbygge eksporten. De må straks fra starten betragte verdensmarkedet som aftager at deres specielle produkter. For at sikre en tilstrækkelig afsætning må de samarbejde med andre internationale og lokale virksomheder rundt om i verden.

INTERNATIONALT FORSKNINGSPROJEKT
Sådan mener professor Tage Koed Madsen, Institut for Afsætningsøkonomi, Odense Universitet, at nystartede virksomheder i fremtiden vil se ud. I december forsvarede han sin doktorafhandling, der havde titlen: “Virksomheders eksport og internationale konkurrenceevne“.
“Markedsføring“ talte med ham umiddelbart før selve forsvaret skulle finde sted. Her understregede Tage Koed Madsen betydningen af at der forskes i den nye type virksomheder og han kunne oplyse, at der allerede er et internationalt forskningsprojekt i gang på dette område, som han deltager i sammen med kolleger i USA, Australien, Japan og Norge. I alle lande gennemføres ensartede undersøgelser blandt Born Globals- virksomheder.
50 virksomheder er foreløbigt udvalgt til at deltage i den danske del af undersøgelsen. Det er typisk mindre virksomheder, der er udsprunget fra de mange forskerparker rundt om i landet. Projektet løber over tre år og støttes af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd med kr. 400.000. Professor Tage Koed Madsen er projektansvarlig for den danske del.

UNDERLEVERANDøRERNE BURDE VæRE MERE PROAKTIVE
Dette projekt hænger meget godt sammen med et andet projekt, som Tage Koed Madsen deltager i, og som vedrører små- og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Også dette projekt støttes af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Små og mellemstore virksomheder er efter Tage Koed Madsens mening af afgørende betydning for det danske samfund. Ud fra almindeligt definerede kriterier står de for ca. 75 % af eksporten og 90 % af beskæftigelsen i dansk industri. Af hensyn til fremtidige arbejdspladser er det derfor vigtigt, at små og mellemstore virksomheder bedst muligt kan konkurrere på verdensmarkedet.
På et spørgsmål, om det ikke er således, at mange små og mellemstore virksomheder er underleverandører til store virksomheder, og at det derfor er begrænset, hvad de kan foretage sig, rent markedsføringsmæssigt, svarer Tage Koed Madsen, at mange underleverandører burde være mere proaktive og lære at fungere i netværk. En stor fabrik som Siemens f.eks. udfører et stort arbejde for at finde egnede underleverandører, hvilket tyder på, at der er et uopfyldt marked, som danske underleverandører kunne gøre mere for at få del i.

TO TYPER AF FORSKERE
Det er kendetegnende for Tage Koed Madsens forskning, at den i udpræget grad går ud på at klarlægge, hvorledes forskellige virksomhedstyper reagerer, og her ud fra give gode råd til andre.
Tage Koed Madsen erkender, at der findes to typer af forskere: Teoretikerne, der opstiller modeller over et problemområde, og empirikerne, der beskriver praksis og sætter denne empirik i forhold til de teoretiske modeller. Tage Koed Madsen hører til den sidstnævnte kategori, men han mener, der er brug for dem begge. Den grundlæggende drivkraft for hans forskning har været ønsket om at bidrage til bedre at kunne forstå, forudsige og forbedre den enkelte virksomheds struktur, adfærd og resultater i forbindelse med eksport – til gavn for virksomheden selv såvel som det samfund, hvori den eksisterer.

DISPUTATSFORSVARET
Tage Koed Madsens afhandling er baseret på 13 videnskabelige artikler og 2 større empiriske studier, der udgør et udvalg af hans hidtidige forskning inden for emnekredsen: “Virksomheders eksport og internationale konkurrenceevne“.
– For mig er der tale om en slags status, forklarer Tage Koed Madsen. Det har været vigtigt for mig selv og for andre at vide, hvor vi står i dag og, hvordan vi kommer videre. Teorierne på området er ikke tilstrækkeligt forklarende. Markederne og virksomhederne bliver mere individualiserede og heterogene. Hver virksomhed er unik og må selv udvikle sin egen teori om, hvad der er bedst for den pågældende virksomhed. Min forskningsinteresse ligger i at den er anvendelsesorienteret. Det kan gøres i en vekselvirkning mellem teori og praksis.
Disputastsforvaret forløb som det skulle med overholdelse af alle formalia. Præces præsenterede sin afhandling. Herefter stillede de officielle opponenter, professor Lars Gunnar Mattsson, Handelshögskolan i Stockholm og professor Jesper Strandskov, Handelshøjskolen i Århus, et par timers kritiske spørgsmål, som præces beredvilligt besvarede undervejs. Som opponent ex auditorio stillede professor Dominique Bouchet også et par spørgsmål, der i hovedtræk gik ud på, hvorfor præces ikke havde inddraget kulturelle faktorer i sine undersøgelser. “Det er der andre der gør“, lød svaret med den tilføjelse, at de kulturelle faktorer vil blive inddraget i den fremtidige forskning, herunder den forskning, der vedrører “Born Globals“ og mindre og mellemstore virksomheder.