Hvordan sikrer man, at ens produkter er top of mind hos salgsfolk i Silvan, Stark og XL Byg?
Det spørgsmål har værktøjsproducenten Bosch sat sig for at besvare i sammen med mobilplatformen ACTIMO og kommunikationsbureauet Hill+Knowlton Strategies. Sammen udruller de i dag en ny kampagne og et træningsunivers kaldet Bosch academy i hele Norden.
Tankegangen kunne vi kalde for ”træning gennem leg og læring”. Og den er ikke ny i sig selv. Men for at skære igennem støjen i markedet – ikke mindst på grund af de mange produkt-lanceringer i byggemarkeder – har Bosch ønsket at udvikle en kampagne, der uddanner salgsfolk i Bosch’s værktøj på en sjov og nem måde.
Et af kravene til kampagnen var, at den ikke måtte kræve tid eller kræfter hos ekspedienterne, og løsningen er blevet til Bosch academy-universet.
Point, præmier og titler
Kampagnen går i sin enkelthed ud på at:
1) lære om de nyeste el-værktøjer og deres teknologi.
2) give stærke og relevante salgsargumenter.
3) opbygge tillid hos kunderne ved at klæde sælgerne på til at kunne give kunderne den bedste oplevelse, når de overvejer at købe et værktøj fra Bosch.
Gennem korte træningsvideoer og quizzer, som medarbejderne tilgår via en tilsendt personlig SMS, kan de på max. fem minutter nemt holde sig opdateret om hver enkelt værktøjs særlige produktegenskaber.
Samtidig optjener de point i Bosch academy og deltager i konkurrencen om præmier og titler. Jo mere engagement, des større chance for at vinde.
Mobilteknologi og gamification skaber engagement
ACTIMO har leveret kampagnens dialogbaserede mobilplatform til Bosch academy.
– Vi oplever, at butikspersonale efterspørger den nødvendige produktindsigt og de bedste salgsargumenter for at rådgive og sælge til kunder, siger Eske Gunge, CEO og partner hos ACTIMO.
– Bosch academy er et af de første eksempler på, hvordan man fra centralt hold løbende kan briefe og træne tusinder af medarbejdere via deres smartphone.
Hill+Knowlton Strategies har udtænkt indholdet til kampagnen, der består af et spil og +25 træningsvideoer. Virksomheden er kendt for at lave kampagner, der driver adfærd, herunder gamification.
– Når medarbejdere har travlt, skal man fange deres opmærksomhed med noget sjovt og givende, der ikke tager lang tid. Et pointspil giver en ”instant reward” og et dopamin rush, som er en lykkefølelse i kroppen. Og det virker! Research viser, at gamification er et af de mest effektive måder at engagere medarbejdere på, vurderer Bo Øksnebjerg, CEO ved Hill+Knowlton Strategies.
Hos Bosch er man også meget tilfreds med kampagnens form:
– Udfordringen er, at vi i dag kun kan træne et lille antal medarbejdere ad gangen, hvis vi overhovedet får muligheden. Ved at bruge en online platform kan vi nå et meget bredere publikum, uden at det kræver flere ressourcer fra os eller vores kunder, siger Lukas Weigel, Junior Online Manager for Bosch Power Tools i Danmark.
– Bosch academy giver alle salgsmedarbejdere en hurtig og effektiv mulighed for at lære mere om vores produkter og teknologier, når de har tiden til det, slutter Lukas Weigel.
Kampagnen i de lokale byggecentre kører året ud, og Bosch har en målsætning om at nå 4.500 butikker og 1.500 medarbejdere i de fire nordiske lande med kampagnen.