Den amerikanske avisgruppe New York Times Company (NYTC) har henover weekenden frasolgt Boston Globe med enormt tab, hvilket sker efter, at NYTC i juni åbnede op for bud på Boston Globe inklusive medieselskabet Worcester Telegram & Gazette, skriver epn.dk.
Boston Globe og relaterede selskaber er blevet frasolgt for 70 mio. dollar til finansmanden John Henry, som også ejer baseball-holdet Boston Red Sox, oplyser New York Times Company ifølge Wall Street Journal.
Salg med massiv tab
Prisen på 70 mio. dollar (395 mio. kr.) er meget langt fra den pris, som NYCT tilbage i 1993 betalte for Boston Globe. Dengang lød indkøbsprisen på massive 1,1 mia. dollar, og NYTC har således tabt 93,6 pct. af den initiale investering.
Den markant lavere salgsværdi er et vidnesbyrd på den nedgang, som avisbranchen har måttet acceptere i de forgangne to årtier, hvor internettet er blomstret op og presset indtjeningen hos de traditionelle avismedier.
Epn.dk