Du går ind på din computer.
Et ikon dukker op i det ene hjørne.
Spleak hedder ikonet, der er navnet på en af dine venner på din messenger.
Du åbner et chat-vindue og går i gang med chatten. Du spørger Spleak, hvordan vejret er i Paris. Og Spleak, som har ikon af en kvinde, svarer dig med helt opdaterede oplysninger. Du spørger om hun kender et godt hotel. Og hun svarer dig, at det gør hun da. Samtidig lister hun en række gode hoteltilbud. “Skal jeg booke et værelse til dig?” lyder den efterfølgende kommentar.
Du svarer bekræftende ved at skrive ”ja”.
“Ok,” lyder svaret fra Spleak.
Bookningen er nu en realitet.
Scenen lyder som grænsen mellem nye fagre ver den og Minority Report, men er ganske realistisk. Spleak findes og bruges af mere end 100.000 personer i hele verden. Alle har de downloadet programmet via en belgisk hjemmeside og gjort hende til en fast del af deres liste med chatvenner.
Spleak er en af de mange “bots”, som er navnet på de intelligente robotter, der gør det muligt at chatte direkte med sin computer. Botterne er begyndt at dukke op på mange hjemmesider, men også som programmer man kan downloade til sin messenger. De mange bots er en programmeret form for kunstig intelligens. Konkret er der tale om en computer, der hele tiden bearbejder spørgsmål og viden, som den får fra brugerne. Hver gang en bruger chatter med Spleak bruger den svarene til at forbedre svarmulighederne. De mange “bots” er nemlig bygget op efter devisen, at jo flere brugere, jo mere viden bliver der genereret, og jo bedre bliver robot’en.
Det er det danske IT-firma, IMT Labs, der har udviklet spleak.com, der har til formål at give brugerne en hurtig og underholdende måde t il at indhente informationer på. I stedet for selv at søge informationer på nettet, kan brugerne stille spørgsmål til en virtuel person, som springer frem på computerens skrivebord. Man kan eksempelvis spørge om vejret i morgen, sport, nyheder eller et forslag til en god film i nabolaget. Den virtuelle person på skrivebordet kommer herefter straks med et svar.
Spleak er gratis, for IMT Labs tjener sine penge på reklamer på samme måde som Google tjener sine penge på at sælge links, når folk søger. Når personer benytter sig af nogle af de mange henvisninger og links, som Spleak sender videre, får IMT Lab et fee. Målgruppen for Spleak er unge mennesker på 15-25 år i hele verden. Derfor er sproget på Spleak også engelsk, men der er planer om at udvide med kinesisk og spansk i fremtiden. Der er dog ingen planer om at tilføje dansk eller andre mindre sprog.
– Vi går bevidst efter de sprog, som tales af mange mennesker, og hvor en stor del af befolkningen er på nettet, forklarer Nicolaj Reffstrup, der er direktør i det danske selskab bag Spleak. Selve udviklingen af Spleak bliver drevet fra Indien, men den danske del af selskabet står for markedsføring og de strategiske planer. Spleaks store gennembrud sker, hvis det lykkes at blive en del af de store udbydere af messengers. Udover AOL’s ICQ er der Microsofts Instant Messenger, som til sammen har flere hundrede millioner brugere hver eneste dag. Nicolaj Reffstrup er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes at komme igennem til de store udbydere.
– Vi forhandler med alle de store udbydere, men den slags aftaler tager tid at få på plads. Vi oplever dog, at markedet for bots har stor interesse blandt alle udbydere. De ved at bots rummer en genial mulighed for at komme i tæt kontakt med en målgruppe, der fravælger flere af de traditionelle medier. Med Spleak tilbyder vi dem at komme direkte i kontakt med målgruppen, samtidig med at det bliver et medie, der fungerer helt på målgruppens præmisser, siger Nicolaj Reffstrup, der understreger, at Spleak rummer en meget interessa nt mulighed for annoncører i form af en push-engine, der kan sende information og reklamer til brugerne baseret på tre dimensioner. Ud fra den profil de har registreret hos Spleak, ud fra selve chatten og ud fra eksternaliteter som eksempelvis jul, tsunami-katastrofen eller Valentines Day.
– Det burde i teorien afstedkomme de mest målrettede kontekstuelle reklamer man kan forestille sig, siger han.

Personlig ven og robot

Blandt udbydere af messengers er der stor opmærksomhed omkring fænomenet bots.
MSN’s ansvarlige for kommunaktionsprodukter i Norden, Mortimer Liebman, er sikker på, at bots som fx Spleak vil blive hverdag på internettet inden for det næste år. Microsoft har stor interesse for området, men der kommer nok til at gå omkring et år før man går ind i konkrete projekter, som skal gøre bots til en integeret del af Microsoft Instant Messenger,. Det hænger primært sammen med, at det ikke endnu er lykkedes at gøre robotterne så sikre, at de ikke kan misbruges og bliver en genvej for virus.
– M en vi er meget opmærksomme på de nye muligheder, der ligger i at arbejde med bots, som bedst kan betegnes som en virtuel telefonsvarer. Der ligger mange interessante perspektiver både i forhold til en bedre brugeroplevelse og som et interessant reklamemedie, siger Mortimer Liebman, der mener, at det interessante ligger i, at brugerne får følelsen af, at der sidder en i den anden ende. På den måde skaber en bots en bedre brugeroplevelse, som kun vil knytte brugerne tættere til det enkelte site.
– Robotterne er bygget op ved at jo flere spørgsmål botterne får, jo bedre fungerer de. Som et reklamemedie indeholder robotterne også nogle helt nye muligheder. Men for at det fungerer skal det ikke være afbrydende og useriøst. Brugerne skal selv initiere samtalen. Men gør de det, fungerer robotten på et helt andet stadie end hvis man bliver bombarderet med reklame som fx outdoor og tv, siger han.
Også hos AOL, der var de første, der udbød messengers med ICQ, er man meget opmærksom på bots. Ifølge Netanel Jacobsen, bu siness development director hos ICQ, har ”bots” nemlig en stor fremtid. Han forklarer det med, at unge bruger mere tid foran deres computer på at snakke med deres venner, spille computerspil og søge på nettet og mindre tid foran tv-skærmen. Gennemsnitlig bruger en ICQ-bruger 4-5 timer på at chatte hver dag.
– Det gør messengers til et perfekt sted for annoncører at komme i kontakt med de unge, siger Netanel Jacobsen, der spår bots store muligheder som annoncemedie. Det er specielt sponsorede links, men også selve mærket bag nogle af botterne, som ville kunne bliver et stort hit blandt unge og dermed vil være attraktivt for mærkevarer at skabe kontakt gennem. Hos AOL overvejer man at tilbyde Spleak til brugerne af ICQ.
Netanel Jacobsen er ikke lige begejstret for alle bots. Mange af dem finder han alt for kedelige og robotagtige.
– Men de gode bots vil kunne udvikle sig til at være næsten menneskelige og vil kunne have samme effekt på nettet som venner. Folk vil have den samme følelse af at chatte med en god ven, mens de faktisk chatter med en robot. Derfor er det meget vigtigt, at bottens personlighed er god, siger Netanel Jacobsen, der anser bots som langt mere end et medie. Han tror dog den største udvikling for bots vil være på det mobile marked.
– Forbrugere bliver mere krævende og annoncører kigger hele tiden efter nye måder at komme i kontakt med deres målgruppe. På det mobile område kommer de to ting til at gå hånd i hånd, siger han.
Ikke blot stort

Også blandt mediabureauerne er der stor opmærksomhed omkring bots, som spås stor indflydelse for annoncørernes markedsføring, fordi det dermed bliver muligt at kommunikere direkte med de forbrugere man ønsker at få i tale. Direktør på mediabureauet OMD, Johan Boserup, mener, at botterne simpelthen er en manifestationen af en brydningstid, hvor der sker en ekstrem fragmentering af medier.
– Med botterne vil vi for første gang opleve, at massemedier bliver rettet i forhold til forbrugeren. Normalt er det omvendt, men med en bot kan annoncøren pludselig tage hensyn til den adfærd og brugssituation som forbrugeren er i, og dermed relatere budskabet optimalt, siger Johan Boserup, der mener, at botterne giver samme stordriftsfordele som i almindelig massekommunikation.
– Derfor er jeg ikke i tvivl om, at bots ikke blot bliver stort. Det bliver mega stort. Måske ikke inden for de næste par år, men inden for en ti-årig horisont. Enhver annoncørs fremmeste opgave er at kunne levere en kommunikation, som er troværdig og relevant i forhold til målgruppen. Med en bot kan virksomhederne skabe deres eget medie, der kan levere den tillid og relevans, siger Johan Boserup, der mener, at det især vil være inden for de langvarige forbrugsgoder som fx kreditlån og biler, hvor det kræver dialog og tillid, at botterne vil have succes.
– Mens de langvarige forbrugsgoder vil kunne bruge botterne til at skabe tillid, vil de kortvarige forbrugsgoder kunne aktivere sine forbrugere gennem bots, siger Johan Boserup, der godt kunne forestille sig, at der på sigt vil blive en forvent ning fra forbrugerne om, at man kan få en bot, når man lancerer et nyt produkt. .
– Det vil få samme status, som det nu er standard, at man skal have en hjemmeside. Hvis jeg ikke kan få en Volvo-bot, hvor jeg kan chatte om bilen, vil jeg ikke købe den type bil. Hvis det bliver situationen, kan man jo godt forestille sig hvor stort det kan blive, siger han.