Der er mange måder at tjene penge på. En af de letteste er at lave en international konkurrence, hvor alverdens reklamer dyster om at blive kåret som verdens bedste. Men hvad nu hvis verdens ypperligste reklamebureauer kun vælger at sende deres arbejde ind til respekterede konkurrencer som Lions, Eurobest og One show? Så sidder man pludselig som jury i Cresta Award konkurrencen med 4.500 skoddårlige reklamefilm og annoncer spændende fra tandbørstebrugsanvisninger til vi-danser-på-diskotek for unge produkter.
180 BUNDKARAKTERER UD AF 200
Heldigvis er der ikke mange danske bureauer, der har sendt deres arbejde ind til Cresta. For det er i sandhed skraldespandskonkurrencen. Man kan næsten ikke undgå at blive shortlistet, hvis man har en annonce eller en film med bare antydningen af en idé. Den danske jury voterede over 200-300 annoncer og 200 film. Man kan gi’ karakterer fra 10 til 1, hvor 10 er bedst og 1 er dårligst. I film kategorien gav jeg 130 et-taller, halvtreds 2 og 3 taller og et enkelt 10-tal. For bevars. Hele 3 arbejder, der havde vundet løve i Cannes, havde sendt ind i de omkring ti kategorier, vi vurderede. Og de vil med hundrede procents sikkerhed vinde grand prix’er. For der var ikke det der mindede om kamp til stregen. Hvor fedt er det at sidde og sige “Nå, der fandt vi kategorivinderen, fordi en film sneg sig op på et 3-tal“?
WASSUP?
Men for Cresta ser det jo selvfølgelig rimelig fornemt ud, når de endelige prismodtagere kåres. For der skal trods alt nok være omkring tyve stk. flot arbejde blandt de 4.500 indsendte. Og ikke så få reklamefolk vil rødme af stolthed, når de ser sig selv shortlistet ved siden af en løvevinder. Så tog de gamle narhoveder alligevel fejl i Cannes, vil de tænke. Måske vil de også undre sig over, hvorfor Budweisers “Wassup“ ikke engang er shortlistet i øl-kategorien, og hvorfor en finsk eller tysk ukendt film går hen og vinder den. Det er enkelt. “Wassup“ er ikke indsendt – eller andre gode film i øvrigt. I kategorien “Pet Foods“ var der kun indsendt tre film i alt. Den danske jury gav samstemmende alle filmene bundkaraktererne et, et og et.
Godt man ikke skal sidde i grand juryen og finde kategoriens bedste.
RISIKO FOR AT VINDE
Claus Møllebro, der havde udvalgt den danske jury og fået os ind midt i sommerferien for at give vores bud på shortlisten til Cresta Award, var så flov, at han ikke anede, hvad han skulle sige. Og der var ingen der smilede på jurybilledet, som vores juryformand fru Dee fra New York tog. Da jeg spurgte jurymedlemmerne, om ikke jeg skulle skrive denne artikel og advare mod Cresta, gav alle mig ret. Måske kunne andre jurymedlemmer fra andre ligegyldige konkurrencer ved nærmeste lejlighed skrive et par linier og advare os mod andre bondefangerkonkurrencer, som vi bliver lokket til at deltage i. Men man kan selvfølgelig også bare betale prisen og sende sit arbejde ind til Cresta Award. Der er meget stor risiko for at vinde.