Der er utrolig mange virksomheder, der bukker under i disse tider. Og selv om den seneste tid har budt på sporadiske meldinger om, at det er ved at lysne rundt om i samfundet, satte oktobermåned en kedelig rekord.
Hele 581 virksomheder gik nemlig konkurs i årets tiende måned, hvilket ligger væsentlig over månedsgennemsnittet for 2009 på 486 konkurser.
Det viser en konkursanalyse fra Experian.
Set på brancher er informations og kommunikationsbranchen blandt de hårdest ramte. Hele 27 virksomheder er gået konkurs, hvilket er en stigning godt 93 procent i forhold til oktober sidste år.
Indtil videre er 4.716 virksomheder gået konkurs i løbet af 2009.