En luksusyacht ligger henover weekenden til kaj neden for Amaliehaven i København.
Skibet “Voyager” har således valgt København som næstsidste stop på en verdensomspændende turné for whisky-brandet, Johnnie Walker, som søndag sejler det sidste stykke hjem til Edinburgh i Skotland, hvor historien om brandet i sin tid tog sin begyndelse.
Med til København er den nye luksuswhisky “John Walker & Sons Odyssey”, som markerer 80-året for Sir Alexander Walker II’s (søn af Alexander Walker) opfindelse af den karakteristiske karaffel til luksuslinere, som har været til inspiration for sørejsen.
Alexander Walker var en ægte entreprenør og en af hans største bedrifter var at engagere kaptajner som brandambassadører og betro dem at sejle ud med familiens whiskyer til gengæld for kommission. Alexander Walker lykkedes med sin ekstraordinære vision om at gøre John Walker & Sons-navnet kendt verden over.
På sin rundrejse, som startede i efteråret, og har Voyager bl.a. siden haft besøg af berømtheder som
Redford og Tom K
Leonardo DiCaprio, Robert Redford, Uma Thurman og Nicole Kidman. Og en række VIP-arrangementer bliver da også omdrejningspunkt for besøget i København, som tæller alt fra foredrag med Tom Kristensen, eksklusiv eftermiddag med Secret Boudoir, rundvisninger til et brag af afslutningsfest, hvor Remee vil stå bag roret.
Undervejs har Voyager besøgt en række ikoniske byer, hvor historier om fremskridt og innovation har været i højsædet – herunder den historiske italienske havn i Portofino og byer som Cannes, Monaco, Athen, Barcelona, London, Hamborg og nu København.
Den 57 meter lange yacht vil indtil på søndag ligge i København og vil bl.a. dele gratis smagsprøver ud på en særlig is, som er lavet af de ædle dråber fraJohnnie Walkers ”Gold Label RESERVE”. Og for dem, der skal køre hjem, vil der også bliver delt is ud i de gængse smagsvarianter som vanilje, jordbær og chokolade.
I går blev det danske besøg markeret med en stor åbningsceremoni, som stod i sejlsportens tegn og hvor der blev doneret 50.000 kroner til udvikling af elitesejlsporten i Danmark. Et beløb som det forventes at fordoblet ved en velgørenhedsauktion senere i går aftes.
Besøget i København er næstsidste stop, inden “brandet” på søndag vender hjem til Skotland, hvor Walker-historien begyndte for knapt to århundreder siden.