Brand Republic, som ejes af det britiske mediehus Haymarket, der også står bag medier som bl.a. Campaign og Media Week, har netop kastet sig over en ny disciplin på nettet: en kendis-marketing blog.
Navnet på bloggen er
CelebritySellout, og tanken er, at den skal opdateres dagligt med nyheder og sladder om kendisser og deres forskellige markedsføringstiltag for brands og produkter.
Ifølge brandrepublic.com skal historierne skrives i en lidt ”lettere tone” i forhold til det indhold, der i øvrigt offentliggøres på sitet, men det er det samme redaktionelle hold, der står bag.
Brand Republic planlægger flere blogs om forskellige områder inden for marketing og reklame i den kommende tid
Gordon MacMillan, der er redaktør på Brand Republic, siger:
– Vi har længe haft planer om at lancere nogle mere traditionelle blogs for at dække forskellige aspekter af branchen. Blogs er et meget stærkt element i den digitale redaktionelle verden, og de har vist sig at være særdeles effektfulde for en række annoncører.
Han fortsætter:
– Kendisser og deres blåstempling eller markedsføring af forskellige produkter bruges i dag mere og mere, og CelebritySellout-bloggen gør det muligt for os også at dække dén del af branchens aktiviteter – og i en lidt lettere tone, som jeg tror, vores læsere vil synes om.
sit