De seneste fem uger har alle danskere kunnet hente L.O.C.’s nye album Prestige, Paranoia, Persona Vol 1. gratis fra TDC’s platforme. Og det er der i skrivende stund ikke færre end 240.000, der har benyttet sig af. Kampagnen har genereret over 350.000 visninger på tdc.dk og er blevet delt mere end 10.000 gange på Facebook.
Og både i TDC- og L.O.C.-lejren er der stor begejstring for kampagnen, der har slået alle forventninger.
Hos Subsero, der står bag kampagnen fra første, spæde idé til al eksekvering og teknik, siger adm. direktør Kristoffer Hamborg:
– Tallene taler deres eget sprog. Der er masser af opmærksomhed og goodwill i en kampagne som denne – og vi ser et stort potentiale for mange virksomheder i at arbejde med branded content. Det har vist sig at være en god forretning for alle parter – og så er det endda ret sjovt.
Camilla Ramby, marketingdirektør hos TDC, glæder sig også over, at danskerne har taget så godt imod samarbejdet:
– Responsen er overvældende og overgår langt vores forventninger. Vi er meget glade for al den opmærksomhed samarbejdet har fået, men først og fremmest har det været spændende at udfordre vanetænkningen for, hvordan vi lytter til musik og samtidig give noget særligt til danskerne. Jeg regner bestemt heller ikke med, det bliver sidste gang vi vil flytte grænser for at kunne tilbyde noget ekstra. Yderligere har vi med succes lanceret en særlig L.O.C.-udgave af den populære Samsung Galaxy S II, og den har været en af vores mest solgte telefoner i hele kampagneperioden, siger hun.
Kristoffer Hamborg fremhæver, at selvom det har været sjovt, er det også hårdt arbejde.
– Vi har lagt masser af kræfter i at få alle ender til at mødes. Det kræver noget at få to helt forskellige parter til at indgå i et samarbejde og skabe et fælles udtryk. Begge parter skal kunne genkende sig selv og vinde ved samarbejdet. Men når det sker, og musikken spiller – bogstaveligt talt – skaber disse kommercielle samarbejder et udtryk, der er større end hver part. Ingen af de involverede kunne være nået hertil alene, siger han.