Danskerne har for alvor forstået, at man kan få fat i alt, blot ved hjælp af få klik på computeren, og det nyder Brandhouse-gruppens seneste skud på stammen, Brandhouse Digital, godt af.
Gruppens mangeårige erfaring med retail kommer i hvert fald lige nu den yngste gren af forretningen til gode, idet Brandhouse Digital for nylig har skrevet kontrakt med Designers Remix, som satser stærkt på e-handel.
Niels Eskildsen, CEO fra Designers Remix siger om valget af Brandhouse Digital:
– Online salg er jo i en rivende udvikling, og det mærker vi tydeligt hos os. Så en ting er, at vores online salgsværktøjer skal være knivskarpe og blandt de allerbedste, men det handler også om hele tiden at være på forkant med udviklingen. Her er vi i kompetente hænder hos Brandhouse Digital, som virkelig har ekspertisen.
Sammen har parterne udarbejdet en ny digitaliserings-strategi, der strækker sig over en længere årrække.
Nikolai Kronborg, direktør i Brandhouse Digital, siger, at man arbejder med en model, der sikrer, at alle salgsfremmede synergier mellem e-shops, loyalitetprogrammer/klubber og detailforretningen udnyttes.
– En af vores styrker er, at vi er gode til at optimere en allerede eksisterende retailkæde. Og det bliver vigtigt i fremtiden, hvor vi tror, at en meget stor del af forbruget kommer til at foregå digitalt, mens detailleddet i større grad kommer til at fungere som showroom.