Cheferne for 7-Eleven i Norge kendte begge Brandhouse fra deres tid i Danmark, og derfor valgte de sidste sommer at bede bureauet hjælpe med en repositionerings-plan for kæden på det norske marked.
– Vi ville gerne have et nyt indspark udefra. Men bagefter valgte vi at udfordre vores daværende bureau. Resultatet blev at vi valgte at gøre Brandhouse til vores faste samarbejdspartner, siger kædechef Jeppe Storm.
Det daværende bureau var Republicas norske afdeling.
Der er tale om en meget omfattende repositionering, hvor både butik og markedsførings-materiale opgraderes. Startskuddet lød her ved starten af året, hvor et nyt POS-udtryk blev lanceret.
– Vi er heldigvis i en position, hvor vi kan kaste alt op i luften og se, hvordan det lander, siger Jeppe Storm.
Blandt planerne er en ombygning af alle butikker. På nuværende tidspunkt er 25-30 ombygget, og alle de nuværende 94 norske butikker skal være ombygget i 2008.
Desuden er der indført et nyt sortiment.
Opgradering af butikkerne er et fælles skandinavisk projekt, mens markedsføring styres af organisationen i hvert enkelt land.
Det er den norske koncern Reitan, der har 7-Eleven rettighederne i Skandinavien. Reitan omfatter også Rema 1000. fin