Kan et 50 mio. kr. selskab være en trussel for Danmarks store nationale teleselskab, der netop er værdisat til 97 milliarder kr.?
Ikke umiddelbart til at tro, og derfor trækker Dansk Bredbånd heller ikke de store overskrifter i forbindelse med handlen med TDC, hvor 5 internationale investeringsfonde har budt ca. 76 mia. kr. for alle aktierne, og desuden er parate til at overtage gælden på 21 mia. kr.
Men hvordan blev f.eks. de første spæde forsøg på at etablere lavpris flyselskaber vurderet?
Alle ved i dag, hvad der skete. Lavpris-selskaberne har i flere år sat dagsordenen – alle de store nationale flyselskaber er under voldsomt pres.
Spørgsmålet er, om det samme er på vej til at ske omkring TDC, så vi i l øbet af nogle år vil opleve fem investeringsfonde kæmpe en indædt kamp for at undgå for store tab på TDC.
Der kan sikkert opstilles mange argumenter og scenarier, så lige nu bliver det et spørgsmål om tro. Alt peger dog på, at det er et dybt relevant spørgsmål at stille, hvor man blot skal lade være med at fokusere for benhårdt på Dansk Bredbånd. El-selskaberne er de virkelig interessante i denne sammenhæng, men også andre aktører og teknologier kan øge presset.
Grundlæggende handler det om den fagre nye verden, hvor der bliver brug for meget større båndbredde, end de fleste er vant til i dag.
Dansk Bredbånd har selskaber som Dansk Kapitalanlæg, atp, Energi Fyn og Seas-NVE i ejerkredsen og er et selskab med en ganske pæn pengekasse trods sin nuværende lidenhed. En forventet omsætning i år på ca. 50 mio. kr. ca. 15.000 kunder og 110 medarbejdere. Men selskabet har indgået en alliance med en række store elselskaber, der står foran massive investeringer i at rulle fiberoptik-kabler ud til de danske husstande. E lselskaberne står for etableringen af nettet, mens Dansk Bredbånd står for at sælge brugen af nettet til internet-adgang, telefoni, kabel-tv og mange andre medie- og informatik-produkter, der bliver mulige, når husstanden har båndbredde nok.
Og med elselskaberne i ryggen bliver det lige pludselig til en overordentlig seriøs konkurrent til TDC. I de kommende år ventes selskaberne at investere milliarder i nedgravning af kabler ud til husstandene. De har allerede hovedvejene liggende klar, fordi de bruger kablerne til at styre strømforsyningen med, og i henhold til de meldinger, der er givet, er der planer om at lægge kabler ud, der giver 500.000 husstande adgang til nettet inden udgangen af 2007.

Første reelle alternativ

Man kan sige, at der bliver tale om det første reelle monopolbrud, fordi det bliver første gang, at der vil være et alternativ til TDCs kobber. Indtil nu har alle teleselskaber skullet handle med TDC, hvis de ville levere telefoni på markedet.
Dansk Bredbånds markedsføring er ganske en kelt. I takt med at områder bliver tilsluttet, kommer der et tilbud til husstandene om at skifte TDC ud. Ikke bare delvist men helt.
Men hvad er det så for et tilbud?
Et personligt eksempel. Jeg har en 2048 kbit internet-forbindelse hos TDC Kabeltv til 419 kr. om måneden. Hertil kommer et fastnet-abonnement hos TDC.
Hvis jeg havde adgang til Dansk Bredbånd i min bebyggelse ville jeg kunne få fri internet-adgang og fri taletid for 295 kr. om måneden.
Hos Dansk Bredbånd ville jeg skulle betale 10 øre pr. opkald, men hos TDC betaler jeg et meget større beløb i samtale-afgifter. Der er kort sagt adskillige tusinde kroner sparet bare på internet og telefoni, og så har jeg endnu ikke nævnt, at jeg hos Dansk Bredbånd ville få en 10 mbit forbindelse.
Med andre ord: en 5 gange så kraftig internet-forbindelse til en væsentlig lavere pris.
Det bør ikke være svært at sælge, og Dansk Bredbånds adm. dir. Kim Ths. Sonne fortæller da også, at selskabet typisk henter 60 pct. af husstandene som kunder, når de får adgang til e t område.
Og omkring el-selskabernes investerings-lyst fremhæver han, at de står til en væsentlig kortere tilbagebetalingstid på investeringerne i fiberoptik-kabler (omkring 10 år) end de 30 år, de er vant til at operere med på investeringer i el-forsyning.
Han er ikke helt sikker på, at de meget optimistiske udbygningsplaner kommer til at holde, men under alle omstændigheder vurderer han, at det kommer til at gå rigtig stærkt i de kommende år. Dansk Bredbånd får allerede 2000 nye kunder om måneden og venter mindst en fordobling af omsætningen til næste år. Breakeven for selskabet er 40.000 kunder, hvis ikke bestyrelsen beslutter sig for at igangsætte nye investeringer.
På det seneste har så også Telia offentliggjort en satsning på bredbånd. Fra 1. januar 2007 vil selskabet gå i gang med at installere en teknisk løsning, der gør kabel-tv selskabet Telia Stofa i stand til at levere op til 100 Mbit løsninger. Tilbuddet vil rette sig mod 400.000 husstande, hvoraf 145.000 allerede har StofaNet bredbånd.
StofaNet kan også tilbyde fastnet-telefoni, men virker på nuværende tidspunkt ikke så billige som Dansk Bredbånd.
Under alle omstændigheder er der udfordrere nok til TDC, og det er da også den grundlæggende opfattelse, at fastnet-telefoni vil blive mere eller mindre gratis ad åre. TDC virker da også, som om man godt er klar over det. I øjeblikket kører man tilbud ud til boligforeninger fra TDC Kabeltv, hvor man får fri taletid for 129 kr. om måneden, og således kan droppe det traditionelle TDC fastnet-abonnement.

Behov for større båndbredde

Samtidig kan der næppe være tvivl om, at danskerne vil få brug for stadigt større båndbredde. Spørgsmålet er, hvor hurtigt, det vil gå og til hvilken pris.
TDC har hidtil forsvaret sig med, at danskerne ikke har brug for 10 Mbit, og det er der da sikkert en sandhed i. I hvert fald lige nu.
Kim Ths. Sonne svarer igen ved at spørge, om forbrugerne ville acceptere, at der ikke var strøm nok til både at have barbermaskinen og kaffemaskinen i gang samtidig. Der må nødvendigvis v ære strøm til, at alle i husstanden kan gøre, hvad de nu kan finde på at bruge strøm til. Og sådan bliver det også med båndbredde. Forbrugerne finder meget hurtigt ud af at bruge den forøgede båndbredde.
Finn Helmer, der i sin tid solgte Giga for 10 mia. kr. til amerikanske Intel, siger da også til Børsen, at el-selskaberne burde have en præmie for at skubbe på udviklingen med at tilvejebringe bredbånd til danskerne.
Den kommercielle interesse for TDC er ikke svær at få øje på. Først sælger man internet til danskerne, så ISDN og siden ADSL. Hvor mange andre produkter, man kan finde på, før man er fremme ved det egentlige bredbånd er ikke til at vide. Desuden vil enkelheden i regningen, hvor man betaler en fast pris for internet og telefoni indebære faldende indtægter. Der er således ingen grund til unødigt at fremme udviklingen, og det har TDC da heller ikke på nogen måde – som antydet af Finn Helmer. Han mener, at TDC ville have haft fred i dag, hvis man langt tidligere var gået i gang med at grave fibre ned til danskerne.
Der er ingen tvivl om, at TDC med sin størrelse og markedsposition har musklerne til at møde konkurrencen. Hvis man vel og mærke går i gang rettidigt. Fejlbedømmer man markedet og kommer i gang for sent, kan det vise sig at blive meget svært at dæmme op for konkurrencen, og så er spørgsmålet om selskabet er 100 mia. kr. værd.

To år bagud

Torben Rune fra Netplan mener, at TDC allerede nu er to år bagude, og han tror, at det bliver svært at indhente, for der er ikke en ubegrænset mængde entreprenører og gravemaskiner til rådighed.
– TDC har placeret sig i en kattepine ved at være så bagstræberisk. Det har givet pote de første år, hvor man sad på kunderne, men nu har el-selskaberne fået en åbning, og de ser ud til at ville udnytte den. Det bliver første egentlige alternativ til TDCs kobber og forlader en husstand først TDC, så tror jeg, den bliver svær at hente tilbage igen. Konkurrencen kommer derfor til at stå om opkoblingen af husstande, og her kan det blive dyrt for TDC at forsøge at l ukke det hul, der er åbnet – hvis det overhovedet kan lade sig gøre, siger Torben Rune.
Et andet initiativ kunne være at sætte prisen ned for at gøre det sværere for konkurrenterne at sælge deres produkter ind, men det vil under alle omstændigheder reducere indtægterne.
Markedsføring har uden held forsøgt at få kontakt til en repræsentant for byderne på TDC for at høre, hvordan udviklingen af bredbånd og andre nye teknologier har influeret på værdisætningen af TDC.
Torben Rune vil dog ikke være overrasket, hvis det viser sig, at de ikke har haft det nævneværdigt med i overvejelserne.
– Danmark er unik. Ingen andre steder er den gamle tele-udbyder truet så meget, siger Torben Rune.
Foreløbig er de eneste meldinger fra køberne, at strategien bliver fortsat. Men de lægger ikke 97 mia. kr. på bordet for sjov, og spørgsmålet er så, hvad deres forretningsmodel er. Skal TDC effektiviseres voldsommere, end det allerede er sket, splittes op og sælges i småbidder? Eller ligger der andre aggressive investeringsplaner, d er skal gøre TDC mere værd?
En ting er sikkert. De 97 mia. kr. er overvejende lånte penge, og det vil lægge enorme indtjeningskrav på TDC.

Citater:
El-selskaberne bør have en præmie for deres engagement i fiberteknologien.
Finn Helmer, tidl. Giga-direktør

TDC ville have haft fred i dag, hvis man langt tidligere var gået i gang med at grave fibre ned til danskerne.
Finn Helmer, tidl. Giga-direktør

TDC har placeret sig i en kattepine ved at være så bagstræberisk.
Torben Rune, Netplan

Danmark er unik. Ingen andre steder er den gamle tele-udbyder truet så meget.
Torben Rune, Netplan