Brillekæden Nyt Syn og det unge reklamebureau AarhusKontoret havde i sommer stor viral succes med den M2-producerede film til brilleindsamlingskampagnen ”Briller til Afrika”.
Nu udvider parterne samarbejdet markant, idet Nyt Syn netop har indgået aftale om, at det kun ét år gamle reklamebureau fremover skal tage sig af hele kædens budget.
Et budget som ifølge Nyt Syns marketingchef Charlotte Mikkelsen øges i 2010. Krise eller ej.
– Vi skal ud at markere os nu. Dels bliver vi meget synlige på tv, hvor vi kommer til at køre syv kampagner af hver to ugers varighed, og dels øger vi aktiviteterne på en række andre områder. Blandt andet på nettet i form af search og bannerkampagner – og med vores magasin Look, som fremover vil udkomme som et interaktivt magasin, udsendt via mail.
Charlotte Mikkelsen vil ikke afsløre budgettets størrelse, men lægger vægt på, at ”råbe anderledes op i koret”, hvilket også er en af årsagerne til, at AarhusKontoret er valgt.
– Ikke fordi vi nødvendigvis ønskede at samle det hele hos et enkelt bureau, men fordi AarhusKontoret har præcis den kant og kreative skævhed, vi længe har været på udkig efter. De har stor erfaring med vores branche og har et hav af priser i bagagen, og det forventer vi, vil matche vores store ambitioner, når det gælder markedsføring og generel profilering.
På producentsiden samarbejder AarhusKontoret med M2Film, der bland andet står bag Fleggaard-filmene, mens PR-aktiviteterne ligger hos Lange PR.
Besøg Briller Til Afrikas Facebook-side
her.
Og filmen kan godt tåle et gensyn.