Det store britiske energiselskab, British Gas, fik for alvor forbrugernes vrede at føle i går.
Det skriver Energiwatch.dk
Selskabet har netop varslet prisstigninger på el på 10 procent – eller tre gange mere end inflationen – og stigninger på 8,4 procent på gas.
I et forsøg på at forklare sig, inviterede selskabets kundeservicedirektør derfor i går kunderne til at stille spørgsmål til selskabet online. Det udviklede sig dog til lidt af en PR-katastrofe.
Over 16.000 vrede Twitter-kommentarer væltede ned over selskabet, og de mange vrede kunder er i dag omtalt i stort set samtlige engelske medier.
Kommentarerne går dels på vrede over, at selskabet øger priserne langt mere end den almindelige prisudvikling, men de går også på det forkerte i, at ledelsen i British Gas har nogle af de højeste lønninger i England, mens mange forbrugere knapt nok har råd til at betale for deres varme.
Epn.dk/Energiwatch.dk