Dengang i 50erne lærte vi om Danmark som det absolutte foregangsland, når det gjaldt flæsk og smør. Vi følte stolthed over at tilhøre et lille land, der var værdigt til at forsyne Storbritannien med bacon and butter. I falmede bøger så vi blegnede billeder fra omkring 1. verdenskrig, hvor smørdritler blev trillet ombord på englandsbådene, og lærer Mortensen eller hvad han nu hed forklarede, at den danske bonde var så klog, at han selv spiste margarine for at kunne sende den kærnede fløde over Nordsøen og få kontanter. I regnetimen lærte vi, at 1 &&&&&&&&& var lig 12 DKK. Valutaen lå fast, og i 50ernes verdensbillede stod The British Empire stadig som civilisationens centrale søjle. Vi kunne også dårligt være andet bekendt. Churchill og Montgomery havde befriet os fra den nazistiske besættelse, og af bombardementet af København i 1807 havde vi lært, at det gjaldt om at stå sig godt med engelskmanden. Vi fik forståelsen af, at de danske slagtesvin i en næsten guddommelig podningsproces var blevet forlænget med flere ribben, således at det var muligt at udvinde endnu mere ryg- og bugflæsk, så endnu flere energiske og elskelige englændere kunne opretholde deres ejendommelige kulinariske morgenritual. Vi var specialister i bacon, de kunne levere Morris, Austin, Morgan og MG samt stolte motorcykler som BSA, Northon og Royal Enfield.
Hvad man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer. Derfor stirrer man vantro på pakken med bacon i køledisken. Thi hvad står der? PRODUCERET I ENGLAND FOR TULIP INTERNATIONAL UK FOR DANSK SUPERMARKED INDKØB DK-8270 HØJBJERG.
Den informative emballage oplyser, at der er tale om dansk brystflæsk, som er tørsaltet i seks dage og har dryppet af i en dag, hvilket medfører et vægttab på ca. 8 %, hvilket giver en mere fast konsistens. Derefter røges flæsket over bøgeflis ved 54 grader. Steges på tør pande i knap 5 minutter pr. side.
Først slagter Tulip nogle svin og sender råvaren til England, hvor den forarbejdes, pakkes og returneres til danske kølediske og stegepander. Sådan er den moderne arbejdsdeling. Man har i årevis kunnet købe noget tyndt og fedtet brystflæsk i tynde skiver på det danske marked, der udgav sig for at være bacon. Et kedeligt produkt, der efterlod indtryk af, at briterne løb med det bedste af bæstet. Pludselig er Dansk Supermarked leveringsdygtig i flere forskellige typer bacon, fremstillet i UK og forsynet med tilbundsgående deklaration, godkendt af Dansk Varefakta Nævn.
Tilbage står man så med sin undren over, at Tulip Denmark ikke formår at fremstille den færdige vare, men er nødt til at købe ekspertise og manpower i et andet medlemsland under Den Europæiske Union. Måske er det mere logistisk korrekt, måske sikrer det englænderne bacon just in time – men det peger i retning af, at Danmark er ved at nedgradere sig til råvareleverandør.
Dansk landbrug befinder sig i en værdikrise, som også har udviklet sig til en helbredstrussel. Tikkende salmonellabomber lurer, gigantiske besætninger gasses og destrueres, og det er ikke længere usædvanligt at kende et salmonella-offer. Flere britiske detailkæder har til de konservative og konventionelle bønders højlydte forargelse og fornærmelse meddelt deres danske leverandører, at kunderne forlanger kød fra grise, der har levet et hæderligt liv. Det kan godt være, at en svinebaron anser det for et modelune, men så blir han klogere. Folket forlanger fair food.