Væksten i det århusianske spilfirma Kiloo, der er ejet af brødrene Jacob og Simon Møller Jensen, er eksploderet i 2013, hvor overskuddet før skat er vokset fra 22 mio. kr. til 112 mio. kr.
Det skriver dagbladet Børsen.
Det får nu de to brødre til at hive 76 mio. kr. ud i udbytte.
Subway Surfers er gratis, og indtjeningen stammer derfor primært fra de millioner af brugere, som køber sig til fordele for at gennemføre banerne.
Thomas Bruno, tidligere medinvestor i firmaet, peger på brødrenes forskellige kompetencer som årsagen til væksteventyret. Hvor Jacob Møller er spilnørden med forretningssans, er Simon Møller den kreative med baggrund i reklamebranchen.
Børsen