Livsstils-segmentering kan anskues fra utrolig mange vinkler. Og de omkring 200 mødedeltagere fra reklamebureauer, produktionsselskaber, presse, engros- og detailhandel var bevis på, at det også interesserer bredt.
For at få lidt hold på det brede emne, havde ACNielsen AIM inddelt dagen i tre sessioner: Den teoretiske session, den perspektiverende session og case-sessionen.

TEORI
I den teoretiske del beskrev forskningschef Henrik Dahl, ACNielsen AIM, en teori om livsstil. Han beskrev livsstil – hvad den er, samt hvordan den virker og opstår. Og lavede et socialgeografisk kort over København (“hvor bor man, når man har en bestemt stilling“). Endelig kiggede han på Minerva-modellen og satte blandt andet de politiske partier ind diagrammet.
Klaus P. Grunert fra Handelshøjskolen i Århus så herefter på fødevarerelateret livsstil under overskriften “Multi-national segmentering af fødevarekonsumenter“, hvor han blandt andet inddelte forbrugerne i fem grundtyper: Den ligeglade, den skødesløse, den konservative, den rationelle og endelig den udforskende fødevareforbruger. Ikke helt uventet kunne Klaus P. Grunert fortælle, at de fem grupper forbrugere ikke opførte sig ens i fire europæiske lande. I Danmark lå den udforskende forbruger højest med 25%, mens gruppen “den rationelle forbuger“ lå højest i Tyskland, UK og Frankrig med henholdsvis 26%, 33% og 35%. Klaus P. Grunert konkluderede blandt andet, at det er muligt at segmentere tværnationalt; at grundtyperne af forbrugere er kulturafhængige – men det betyder ikke, at den samme type forbrugere vil købe de samme produkter i forskellige lande. Således pegede hans resultater mere mod en proces- end en parameter-standardisering. Endelig konkluderede han, at jo længere man bevæger sig væk fra Centraleuropa, jo vanskeligere bliver det at opnå tværkulturel validitet.
Sidste del af den teoretiske session stod professor Carsten Stig Poulsen, Aalborg Univesitet for. Han behandlede latent strukturanalyse som et bud på en løsning af de metodiske problemer.

PERSPEKTIV
I den perspektiverende session tog kreativ direktør Jørn Duus, Ted Bates, fat i mere håndgribelige eksempler på segmentering. Han tog et kig på forbrugere, hvor sanser, samvittighed, hjerne, tid, udseende, pengepung eller hygge er bestemmende for deres valg af produkter. En festlig gennemgang, hvor han sluttede sin konklusion på undersøgelser generelt: Der er ikke noget, der er sandt. Men der er noget, der kan blive mere sandt ved at blive betragtet på flere måder.
Stud. mag. Signe Wenneberg, der læser retorik på Københavns Universitet samt har behandlet livsstil i Politiken og på TV 2, gav herefter eksempler på livsstilsstoffets vilkår i dansk presse. Og endelig kiggede MF Jørn Jespersen, Socialistisk Folkeparti, kyndigt, underholdende og med et gran af selvironi på det politiske perspektiv af segmentering: “Hvilke politiske segmenter består befokningen af, og hvilke konsekvenser har det for dansk politik?“

CASES
I sidste del af Kulturens Fingeraftryk gav oplysningschef Anne-Pia Hudtloff, Kræftens Bekæmpelse og direktør Sverre Riis Christensen, Magasin du Nord, mere konkrete bud på, hvordan de i hverdagen benytter livstilssegmentering.
Alt i alt en indholdsrig dag, hvor arrangørerne afkræftede det normale renommé, at livsstil er noget med smarte, unge mennesker og reklamer for sportsfodtøj.