Starbucks, den amerikanske fastfood-kaffe-gigant, har fået nok af kunder, der brokker sig over spildt, varm kaffe, der skvulper op gennem drikkehullet.
Løsningen er, at kaffe-kæden for to uger siden uden det store virak lancerede en ny opfindelse, en ”splash stick”, en slags plastik-prop til drikkehullet, der ligner Starckbucks-brandet med sirenen. Det kan man læse om i USA Today.
Det drejer sig i allerhøjeste grad om brugerdreven innovation. Ophavet til anti-spilde-proppen skal nemlig findes på Starbucks’ særlige hjemmeside, www. Mystarbucksidea.com.
Den blev oprettet 19. marts, og her kommer forbrugere med deres klager, ros og forbedringsforslag – og man stemmer om de forskellige forslag. Det er allerede blevet til over 200.000 afgivne stemmer.
Og første vinder er altså ”splash sticks”.
sd