Hvilken god sag har din leverpostej støttet i dag? Måske har den plantet fyrretræer på den jydske hede eller sponseret et økologisk vækstreservat for bogfinker i Tasmanien. Din spegepølse betaler bidrag til et hjem for multihandicappede sigøjnerbørn i Transylvanien, og da du købte jogging-dragt, overførte du automatisk fem kroner til renholdelsen af Wagapole-floden i Biwazia, hvorved du gav krokodillerne nyt livsmod.
Dagli’ Brugsen holder sig ikke tilbage. I denne tid trækkes et kunststof-næsehorn fra bygd til bygd, og det er indrettet som en sparebøsse, så kædens kunder kan aflevere kontanter til Verdensnaturfondens kamp for at bevare nogle tusinde næsehorn. Desuden kan man ringe til Otto Næsehorn på en voice response-linie, hvorved man automatisk donerer et beløb på 20 kr. til kærlig røgt og pleje af denne dyreart. Spørg ikke om den dybere sammenhæng mellem det uddøende pattedyr og andelsvirksomheden FDB. Vi nøjes med at konstatere, at Dagli’ Brugsen er godog gørnoget.
Hennes & Mauritz har efterhånden spenderet over 1 million kroner på at bedre gadebørnenes kår her i verden, fremgår det af store vinduesplancher. Det luner sjælen at vide, at man på den måde yder en form for velgørenhedsskat, når man flipper ud i sommerens modefarver. H&M fritager kvinderne for besvær og portoudgifter og giver sig selv et godheds-stempel.
Body Shop-kæden har vist vejen ved at gøre dyreforsøg og genbrug og etisk handel med indianerne til evangelier, der gennemsyrer den reklamefri koncern. Denne ultimative holdning skaber også en tro på, at produkterne er noget særligt i forhold til andre industrielt fremstillede cremer, shampoo’er, sæber osv. På den måde kan man for alvor gå glad i bad i forvisning om, at man ikke er den indirekte årsag til, at 1.200 dværgkaniner er blevet barberet og har fået øjnene ødelagt. Her er tale om en religion med et særligt værdisæt, som hæver virksomheden over det jævne niveau, vi halvgamle stadig husker fra Schous Sæbehus.
Dyr, oprindelige folkeslag, naturen og børn er de mest oplagte støtteobjekter for virksomheder, som gerne vil konsolidere deres etiske forbrugerprofil. Usynlige grænser hindrer automobilbranchen i at betale til trafikofre, ligesom alkoholfirmaer næppe frivilligt vil donere 5 kr. pr. flaske brændevin til Afholdsbevægelsens Afvænningsklinik, hvorimod det er yderst respektabelt at lade 10 øre pr. øl tilflyde Fregatten Jylland. Sammenhængen mellem sponsor og modtager bør ikke være for tydelig. Og der skal være grænser for sagens alvoren og omfang; Steff-Houlberg kan ikke gå i spidsen for lukning af Østeuropas farlige atomkraftværker via en pølseafgift.
En kreds af erhvervsledere har fornylig udsendt et manifest om virksomhedernes sociale ansvar, for selvregulering er at foretrække fremfor firkantede love og nye arbejdsgiverafgifter. Omkring denne form for praktisk velgørenhed vil der opstå nye kvalitetsmålestokke for institutionaliseret godhed, hvilket vil kræve en særlig etik. På den ene side er det helt fint at ansætte to mulatter på krykker til at feje fjernlageret med løntilskud fra det offentlige, på den anden side kan det hurtigt blive kvalmt, hvis virksomhederne udskriger deres godhed.
Barmhjertighedsbølgen dølger, at business kan være barsk og beskidt. Medarbejdere skal hyres og fyres, så vi får de bedste folk til at spænde ben for konkurrenterne og øger markedsandelen; midt i det heftige konkurrenceræs er det beroligende og formålsgivende at have et billede af et lille barn i Armenien på skrivebordet og vide, at hun nyder godt af firmaets aggressive fremfærd. Hensigten helliger midlet.
Vadefugle, musvitter, flagermus, giraffer, laks, hjemløse katte, regnskove, tørkeområder, forsømte bjerglandsbyer, primitive folkeslag, hjemløse hittebørn, løver, storke, løvfrøer og egern trænger til en kærlig femogtyveøre. Måske bliver vi krediteret i Det Store Bogholderi, hvor gode og onde gerninger vejes op mod hinanden og afgør, om vi skal henslæbe Det Evige Liv på en grill eller på en sofaformet sky. Vælg for en sikkerhedsskyld det rengøringsmiddel, som fodrer vilde svaner på Madagascar.