I halvfjerserne lå reklamebranchens image på niveau med brugtvognsforhandlere og dørsælgere, med andre ord nærmest i bunden af ranglisten. Det blev på Handelshøjskolen betragtet som spild af en god handelshøjskoleuddannelse, hvis man tog et job på et reklamebureau. På Skolen for Brugskunst, det der i dag hedder Danmarks Designskole, koncentrerede eleverne sig mest om den sidste del af ordet og glemte, at skolen hed mere end Skolen for Kunst.
Det dårlige image kombineret med hårde økonomiske konjunkturer, især i slutningen af halvfjerserne, betød at tilgangen til reklamebranchen var minimal. Hvilket stadig sætter sig dybe spor på bureauerne. Det dårlige image var imidlertid ikke noget lokalt dansk eller noget nyt. En af de store kreative guruer, franskmanden Jaques Seguéla, skrev en bog om sit liv i reklamen med titlen: “Fortæl ikke min mor jeg er i reklamebranchen. Hun tror jeg spiller klaver på et bordel.“
Det er muligt, at 68 generationen stadig har samme opfattelse af reklame, men deres børn har fået et helt nyt og afslappet syn på reklame.
Og her har især reklame-tv givetvis spillet langt den største rolle.
Påstandene om, at reklame skaber behov og kan sælge hvad som helst, holder jo desværre ikke stik. Heldigvis, vil de fleste nok sige.
Ingen tvivl om at god reklame kan få forbrugere til at prøvekøbe langt de fleste typer produkter, men selvom reklamen er i verdensklasse, er det ikke muligt at få forbrugere til at genkøbe produkter, der ikke lever op til det lovede.
De unges holdninger til reklame er i dag så meget anderledes, at selvom de ikke kan blive sponseret af et bureau, søger de alligevel ind på reklameskolen.
Vel at mærke som selvbetalere.
Branchen har med andre ord opnået anerkendelse blandt de unge. Det kniber derimod noget mere blandt de lidt ældre og i det offentlige system. Skolen er stadig ikke offentligt godkendt.
Naturligvis er det vigtigste for en branche, at den har et godt image blandt sine kunder. I reklamebranchens tilfælde drejer det sig om at have et godt image hos de nuværende og de fremtidige kunder. En målgruppe på ikke meget over 500 virksomheder og vel en 2-3000 personer. Uden troværdighed og tillid kommer der ingen ordentlig kommunikation.
Men hvorfor snakkes der så image i forhold til den bredere del af befolkningen?
Fordi reklamebranchen ikke kan tiltrække de dygtigste unge, med mindre de fra starten har et positivt indtryk af branchen. Og får branchen ikke fat i de bedste folk, så bliver reklameblokkene kedeligere, får færre seere og sælger færre varer.
En rigtig dårlig kombination.
Men det er da også gået fremad. Fortidens letpåklædte piger på bilkølere og i Pirelli-kalendere, som tidligere kunne udløse rene protestmarcher, er i dag nærmest blevet Kitsch. Hvem havde troet, at Tina Kjær skulle sælge over 50.000 eksemplarer af sin meget ærbare kalender.
Branchens image er givetvis hjulpet godt på vej af bl.a. Squash og andre begavede tv-reklamer.
Nogle bureaufolk er imidlertid af den opfattelse, at vi er ved at sætte det hele over styr igen, på grund af visse bureauers omvendte positionering. I stedet for at tale om egne kvaliteter, bruger de kalorierne på at overbevise verden om, at alle andre end dem selv er idioter.
Men i stedet for at blive forarget over dem, der klatter i egen rede og kræve dem ekskluderet af DRB, må vi hellere glæde os over, at selvom debatten til tider er lidt voldsom, så betyder polariseringen og debatten, at udviklingen går hurtigere. Og det er vel ikke så ringe.
De fleste af os har vel på et eller andet tidspunkt forsøgt at føre os frem på andres bekostning – og bagefter oplevet, at det er som om, man sætter lidt af sin egen troværdighed over styr, hver gang man falder i. Og det er sikkert en udmærket lektion, selvom det godt kan tage lidt tid, inden det fiser ind.
Brugte biler er ikke, hvad de har været. Faktisk er de meget bedre.
Og sådan er det nok også med reklamebureauer. Så måske skal branchen slet ikke være så ked af en beskeden placering på imagelisten, som man i farten – og inden den sorte maling tørrer – skal erindre, bygger på de fordomme og forestillinger om reklamens væsen og indhold, som hører fortiden til. Men myter har en stærk overlevelseskraft.
Og tænk bare på hvordan der pludselig ser ud i toppen af listen, blandt revisorer, advokater og læger, nu hvor vi er ved at gnave os igennem Bonelock og diverse selskabstømmeres meriter.