Med virkning allerede fra næste uge indgår Bryggerigruppen et samarbejde med koncernen bag et af verdens stærkeste mærker indenfor spiritus og RTD-produkter (Ready to Drink). Det drejer sig om Bacardi-Martini Danmark.
Samarbejdet omfatter mærket Bacardi Breezer, der kan fås i flere forskellige varianter. Fremover vil Bryggerigruppen derfor også kunne tilbyde det populære RTD-mærke.
– Vi er meget glade for denne aftale, udtaler salgs- og marketingdirektør Leif Rasmussen. – Samarbejdet med Bacardi-Martini vil uden tvivl gavne vores produktportefølje, når vi nu også kan tilbyde det verdenskendte mærke Bacardi Breezer i forskellige smagsarianter. pia