Først forelsker man sig. Så kærester man. Så flytter man sammen. Gentag en, to eller tre gange og tilsæt løs erfaring – så er tiden inde til bryllup. Ægteskab er ikke for nybegyndere. Når unge traditionelt gifter sig i dag, har de gerne en solid ballast fra tidligere og længerevarende parforhold. Interessant nok er aldersgennemsnittet det samme som for førstegangsfødende, 29 år, men det har næ ppe indflydelse på bryllupsplanerne. Snarere tværtimod. Det viser en ny undersøgelse af trendsetternes forhold til ægteskab, der er foretaget af bureauet firstmove
Grænsen for ægteskabet er flyttet. Kærligheden er ikke længere den direkte årsag til brylluppet. Når to mennesker gifter sig, har de det med at elske hinanden, og sådan vil det nok altid være. Men forudsætningerne og samfundet har forandret sig.
Først og fremmest flytter unge forholdsvis tidligt hjemmefra. Muligvis når de også lige sabbatåret med jobs og den efterhånden obligatoriske dannelsesrejse efter gymnasiet. Man tager ansvar for sit eget liv gennem aktive og bevidste valg. Og har gerne haft flere faste partnere, inden et bryllup kommer på tale.
Der er nærmest en forventning til, at ens partner har erfaring fra disse tidligere forhold. Hvordan skal man ellers kunne være sikker på, at netop denne partner er den eneste ene, som er i stand til at udleve ægteskabet i praksis? Og hvordan skal partneren være sikker på, at man er den rigtige for h am/hende? Intet er naturligvis helt sikkert, men med flere faste forhold i bagagen, er der større sikkerhed for succes.
De unge lever et selvstændigt liv op til brylluppet, og flytter som sagt hjemmefra så tidligt som muligt. Der er jo ingen, der kan finde sig selv, sin identitet – hjemme hos mor og far. Der er ikke den store iscenesættelse i at bo hjemme – og slet ikke som selvstændigt individ. At lære sig selv at kende skaber en personlig uafhængighed, der efterstræbes i videst muligt omfang. Så de unge kan blive interessante partnere, der som kronen på værket vælger den helt rigtige partner. Med minimal risiko for skilsmisse.

At undgå skilsmisse

Retfærdigt eller ej. Opfattelsen af forældregenerationerne er nogenlunde entydig:
De valgte naivt at gifte sig for tidligt, omkring de 20-21 år. Uden at de kendte sig selv eller deres partnere godt nok – og så endte det ofte i skilsmisser og/eller indholdsløse ægteskaber. Det må ikke ske for de unge. Og igen handler det om individet i fokus: Hvis man kan bl ive mere lykkelige hver for sig, så er det afsted til skilsmisseadvokaten. I dag sker det som regel omkring de 35 år – mænd er typisk et par år ældre.
“Vi voksede fra hinanden”, klinger også for hult. Ægteskaber er dynamiske forhold med input og feedback (ordene bruges igen og igen, når de unge trendsettere udtaler sig om ægteskaber). Begge parter skal udvikle sig sammen – og nok så vigtigt hver for sig. Ellers mister man interesse i sin partner. Der forudsættes et nogenlunde lige indbyrdes forhold mellem to individer og eventuelle børn.
I bund og grund er der tale om basale psykologisk behov: Begge parter skal have et arbejde med mening, gerne med en vis indgriben i fritiden. Fagene er gerne forskellige, ellers risikerer forholdet at blive for ensartet. Venner og interesser skal variere, kort sagt alt skal foregå i vedvarende forandring og udvikling.

Kontrol

Bryllupper i dag er blevet et tydeligt udtryk for ønsket om kontrol. Interessant er det, at denne ekstreme kontrol koblet sammen med, at man f lytter relativt tidligt hjemmefra (tidligere), udvikler sig hurtigere og dermed hurtigere tilegner sig erfaring, realiserer sig selv og er målbevidste i en lang tidligere alder end hidtil, nu gør, at vi blandt trendsetterne kan spore en tendens til igen at gifte sig yngre, omkring de 24-25 år.
Brylluppet er nemlig i dag blevet symbol på kulminationen af den personlige selvrealisering, dvs. den ultimative selvkontrol. Det stadie, hvor der virkelig er tjek på livet. Det er en kærlighedserklæring til partneren. Og det er en stærk individuel tilkendegivelse over for sine omgivelser: “Jeg er nået til det stadie i mit liv, hvor jeg har styr på tingene, hvor jeg med sikkerhed og succes kan vælge mit livs udkårne”. Derfor er store bryllupper med kirker, blomster, hvide brude og ikke at forglemme det personlige unikke touch blevet så populært. Det skal være spektakulært og iscenesættende. Et rådhusbryllup er til dem, der blot vil have praktiske og juridiske detaljer på plads. Kirken er derimod det følelsesladede rum . Prinsessestanken i levende live, med blomster, gæster og levende lys. Det er den ultimative iscenesættelse af sig selv, sin succes og den kontrol, man tror man har over tilværelsen. Ægteskabet skal som udgangspunkt vare resten af livet, men skulle det krakelere, gentager man blot hele processen.

Skyhøje forventninger

En ting, der kan få ægteskabet til at gå i stykker er utroskab. Den form for udenomsægteskabelige aktiviteter er totalt uacceptabelt. Enkelte kan se formildende omstændigheder i andres forhold, men når det gælder dem selv, er der ingen pardon! Utroskab er et valg, en bevidst handling som er uforenelig med et ægteskab. Og et fast parforhold for dens sags skyld.
Der er ingen tvivl om, at forventningerne og kravene til et ægteskab er skyhøje. Tryghed og sikkerhed ved at have en livspartner er de afgørende motivationsfaktorer. Men man skal føle sig udvalgt. Og føle, at man på baggrund af sine kompetencer vælger den helt rigtige. Evig kærlighed nævnes også af og til, men kun så længe den var er. Når man gifter sig, er forholdet og rollerne jo allerede defineret gennem flere års parforhold. Men hvis det alligevel går galt, så er det okay, hvis forholdet ikke kan klare mere. Der ytres af og til kritiske røster om, at man ikke bare skal lade sig skille, men forsøge at redde ægteskabet. Men bestemt ikke for enhver pris. Hvis begge parter har det bedre hver for sig, så er det mere fornuftigt. I det hele taget er fornuften meget afgørende for holdningen til skilsmisser: Det skal være lykkeligt. Ellers er det ud af vagten.

Fakta:

Bag undersøgelsen står bureauet firstmove, der har foretaget personligt interview med 10 unge trendsettere i alderen 20-29 år – fordelt på 6 kvinder og 4 mænd, både singler, kærester eller gifte.