BT har muligvis taget en gåtur på den forkerte side af markedsføringsloven.
Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden nemlig en klage over en artikel fra bt.dk, der viste sig at være en reklame for et udenlandsk bingosite.
Men reklamen var udarbejdet af BT.
Forbrug.dk skriver om sagen:
”Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fremstod annoncen både i sin opsætning og sit indhold som om, der var tale om en redaktionel artikel, og ikke som det den i virkeligheden var, en reklame. Det var heller ikke oplyst, at der var tale om en annonce. Tværtimod fremgik det, at man kunne udskrive artiklen eller sende den til en ven”
Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at det er et brud på markedsføringslovens § 4, der forbyder skjult reklame.
En sådan overtrædelse giver bøde straf, og sagen er nu givet videre til politiet.
ac