Det ligger nu fast, at BT skifter bureau. Adm. dir. Lars Bo Haber-Petersen, siger, at avisen har samtaler med tre bureauer – og at Bates/Red Cell ikke er et af dem. Mere vil han ikke fortælle.
Hos Bates/Red Cell lyder den kontante udmelding: – Vi ønsker ikke at lave gratis oplæg for eksisterende kunder, når vi har en uopsagt kontrakt, siger adm. dir. Jacob Hastedt.
Bruddet mellem BT og Bates/Red Cell har haft et usædvanligt forløb, der startede med, at chefredaktør Arne Ullum i Berlingske Tidende fortalte, at avisen søgte et bureau til at lave kampagnen i forbindelse med den forestående relancering af avisen. Den information var ny for Bates/Red Cell.
Lars Bo Haber-Petersen var da også meget fåmælt efterfølgende, men sidenhen er kontrakten blevet opsagt. fin