Sorteper landede hos Courage Euro RSCG, da Coca Cola Tapperierne foretog en rokade på to af budgetterne. Schweppes er flyttet fra Saatchi & Saatchi til Halbye & Kaag, mens Evian er flyttet fra Courage til Saatchi & Saatchi.
Vurderet på budgetstørrelserne er Halbye & Kaag vinderen i den rokade, og det er da også på Schweppes, de største udfordringer ligger.
– Vi har en del godt internationalt materiale på Schweppes, men der knytter sig en række aktiviteter til materialet, som skal relatere Scweppes til det danske marked, og vi skal have kigget på den samlede kommunikation med henblik på at få strammet den op og få øget kendskabet til, hvad Schweppes rent faktisk repræsenterer af produkter, siger marketingdirektør Claudia Lindby Laursen.
Evian er ikke noget stort budget – og det bliver heller ikke større – men rammerne skal udnyttes bedre.
Der har ikke været nogen bureau-konkurrence forud for rokaden. fin