Mange har mange gange tidligere forsøgt at slutte annoncenedturen på de internationale annoncemarkeder – og forudsigelserne er også blevet gjort til skamme mange gange.
Om det er endnu en and – eller om der denne gang er mere hold i det, skal være usagt. Men i hvert fald viser en statistik fra det amerikanske CMR, der er en del af Taylor Nelson Soffres (Gallup), nu, at det amerikanske annoncemarked i 1. halvår faktisk kun faldt med 0,2 pct. i forhold til samme periode sidste år – d.v.s. før den store nedtur trådte i gang
Det lægger op til, at bunden måske er nået.
Det er først og fremmest Network tv og radio, der har ført an med pæne stigninger, mens en række andre mediegrupper har måttet notere fald. Værst ser det ud for gruppen af b-t-b medier, der i perioden faldt med 21 pct. Årsagen skal dog bl.a. findes i at visse medier helt har fejlet.
Standard & Poor’s chef-økonom, David Wyss, forudsiger, at den virkelige turn-around først vil komme i 2003 – under forudsætning af, at forbrugerne fortsætter med at forbruge, og at selskabernes profitabilitet fortsætter med at forbedres. Han er dermed noget mere optimistisk end WPP topchefen Martin Sorell, som tidligere har sagt, at han først venter bedre tider i 2004.
Kilde: The Wall Street Journal Online + WARC