Smukke Rachel Weisz er Burberrys nye parfumeansigt efter Kate Moss skandalen i efteråret. Golden Globe vinderen kan lige nu ses i en printkampagne for Burberrys nye duft, Burberry London, som er fotograferet af den anerkendte modefotograf Mario Testino, der ellers tidligere har udtalt sin støtte til Kate Moss.
Printannoncen er en kollage af sort-hvid billeder af kendte London sights som London Eye og Big Ben og viser Rachel Weisz hånd-i-hånd og i hede omfavnelser med skuespilleren Ioan Gruffudd
Printkampagnen kommer i kølvandet på et meget stærkt julesalg for Burberry. Et salg, der var 11 procent større end året før.
Alt i alt må det siges at have været en god uge for Rachel Weisz. Tidligere på ugen fik hun en Golden Globe som bedste birolle i filmen ”The Constant Gardener”, og nu har hun slået supermodellen over dem alle – feen og misbrugeren Kate Moss – af pinden, som pin-up for den ultimative engelske mærkevare.
Burberry påtænker stadig at bruge Kate Moss til deres tøjkollektion og nøjes med at sige, at Rachel Weisz er blevet hyret, fordi de ledte efter en “real British beauty”. MSOL