I denne uge går amerikanskejede GE Money Bank i luften med 2014-kampagne

Den er båret af tv og online, og kravene til resultaterne er høje efter to år med gode resultater i det ellers stærkt konkurrenceprægede marked for udlånsbanker herhjemme.

Det er et marked, hvor GE Money Bank – der er blevet en af verdens største siden etableringen i 1930’erne i USA med over 130 mio. kunder i 55 lande verden over – skiller sig ud fra konkurrenterne.

GE Money Banks marketingdirektør, Henrik Stork, forklarer det således:

– Vi har brugt de seneste år på at etablere GE Money Bank som låneudbyder. Vi er nået rigtig langt, og vi har fra starten haft et klart billede af i hvilken retning, vi har skullet bevæge os i, siger han.

Sterilt, og dog…

Opgaven har i år været at forny det eksisterende univers, men på en måde, der skulle bygge bro fra de foregående år. Den opgave blev lagt i hænderne på GE Money Banks bureau Integral, som også står bag de foregående års kampagner.

Det visuelle univers har et rent, ja, nærmest sterilt, udtryk med fokus på GE Money Banks produkter, og de har stadig skuespilleren Lars Simonsen (bl.a. kendt som ”skurken” i første sæson af DR’s dramaserie Broen, red.), som formidler.

– Vi vurderede tidligt i processen at det gav mening at holde fast i Lars, men samtidig har vi nu flyttet ham ud af det hvide univers og ind i kundernes virkelighed. Derfor ser man nu Lars Simonsen dukke op og gøre livet lettere for forbrugere i situationer, der kalder på en god udlånsbank, siger Integrals kreative direktør Niels Peder Ravn.

GE Money Bank er en ren online-bank, og alle resultater af den nye kampagne måles fra minut til minut. Derfor er der ikke plads til at læne sig tilbage og håbe på det bedste. Kommunikationen skal generere leads og bidrage til den bedst mulige konvertering. I sig selv er det ”sterile” udgangspunkt ikke overraskende, da GE Money Bank ønsker ikke at være den sjove dreng i klassen.

Ikke noget at grine af

– Privatøkonomi er for de fleste mennesker ikke noget at grine af. Til gengæld ønsker forbrugerne at blive taget seriøst af deres finansielle samarbejdspartnere. Derfor er tillid et kodeord. Og som en del af en af verdens største virksomheder, ønsker GE Money Bank at møde sin målgruppe med respekt og seriøsitet. Det budskab forsøger vi at sende igen i år, siger

Kampagnen omfatter tre forskellige tv-spots på de kommercielle danske tv-stationer – som går i luften i dag – samt en online kampagne, der afvikles løbende hen over 2014.

Integral har været reklamebureau for GE Money Bank siden 2009.

Se den omtalte reklamefilm i toppen af artiklen.