Et nyt fastfood koncept baseret på ny nordisk madkultur har set dagens lys.
Det er iværksætteren Annette Møller Therkelsen og kokken Lee Berg, der har sat sig for at udvikle et ambitiøst alternativ til den gængse fastfood-genre, som er domineret af pizzeriaer, burger-joints og friturelugtende grillbarer.
Derfor har man udviklet et koncept, som henvender sig til travle mennesker, som har behov for at klare maden i en fart, men som foretrækker, at maden både har et højt æstetisk udtryk og ligeledes er forarbejdet af de bedste råvarer.
Det er reklamebureauet envision, som har slået stregerne til den nye catering-virksomhed.
Bureauet var meget hurtigt til at fange vores ideer, ånd og vision for den nye catering-virksomhed, som jeg havde tumlet med i lang tid. Med udgangspunkt i vores nye firmanavn, har envision designet og udviklet et grafiske univers, som på alle mulige måder understøtter vores vision og målsætning, fortæller Annette Møller Therkelsen, idékvinden bag NORD Gourmet.
– Mad fra Danmark er hot – og det samme er “småt er godt”. Det skal også afspejles vores identitet og grafiske profil, der ligeledes følger tidsåndens krav til æstetik, fortsætter Annette Møller Therkelsen.
NORD Gourmet er kommet godt fra start og har modtaget et væld af positive tilkendegivelser fra både prøvespisere og den voksende skare af faste kunder. Ydermere fik NORD Gourmet gjort opmærksom på sig selv under det internationale Melodi Grand Prix i København, hvor man bl.a. serverede små smørrebrød kreeret som nordiske tapas.
De danske hapser og anretninger som er på menuen, følger de nyeste internationale food-trends, hvor mad både skal være urban, tilgængelig og på et utroligt højt niveau. NORD Gourmet sælger bl.a. sine rugbrøds-tapas fra Food Trucks, som dukker op på centrale lokationer i de større danske byer, ligesom man leverer delikate frokostordninger til virksomheder og større arrangementer.
– Vi er jublende lykkelige over, at vi på så kort tid har fået realiseret vores forretningsdrømme og har fået skabt en stærk og iøjnefaldende visuel identitet, som slår igennem både på vores Food Trucks, menukort, emballager og medarbejdernes arbejdsbeklædning. Det samme gælder også for vores kommunikation på sociale medier og hjemmeside, som henvender sig til mennesker med forkærlighed for æstetik, høj madkvalitet og den urbane livsstil, slutter den danske mad-iværksætter.
Læs mere om det nye fastfood-koncept her.