I 1899 grundlagde Sylvester Hvid Danmark første reklamebureau. Et bureau, som ikke alene eksisterer den dag i dag, men som i løbet af de 110 år kun har haft fire direktører.
Det er i dag den tidligere fodboldspiller i KB, Fernando Olsen, der sidder i direktørstolen på Nordre Fasanvej på Frederiksberg.
Fernando Olsen overtog bureauet i 1994 og blev siden direktør, da Ole Hvid – tredje generation af Hvid-familien – gik på pension.
I dag har Sylvester Hvid & Co. 31 ansatte, omsatte sidste år for 100 millioner kroner og drives under værdierne: Vilje, intelligens, drive.
Bureauets fødselsdag er i dag, men fejringen er sat til fredag, hvor Sylvester Hvid & Co. afholder reception på Nordre Fasanvej 91 klokken 13.00.
Til lykke med den flotte alder.