I anledning af at det i år er 25 år siden, at verdens statsledere på et møde i FN vedtog Børnekonventionen, sætter Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark med projekt NAKUUSA for tredje år i træk fokus på børn og unges vilkår og rettigheder i Grønland.

We Love People er bureau på kampagnen.

Det første initiativ under projektet løb af stablen i 2012 under overskriften ”Mere mor og far!”, og  indsatsen kickstartede en børnebevægelse, som bl.a. skulle skabe debat om det gode forældreskab og -ansvar.

Sidste år fulgte kampagnen ”Lyset peger på dig! DU kan gøre forskellen”, som opfordrer alle voksne til at tage ansvar og omsorg for den tredjedel af de grønlandske børn, som mistrives. 

Og i år iværksættes så endnu en kampagne med titlen  ”YES! Rettigheder gør os stærke!”, som skal skabe empowerment hos børn og unge gennem øget kendskab og viden om deres rettigheder.

Arnavaraq Jørgensen fra UNICEF Danmark fortæller om projektet:

– De første kampagner viste rigtige flotte resultater, bl.a. med et kendskab på over 90 procent i befolkningen. Kendskabet til NAKUUSA og vores arbejde har leveret rigtig flotte tal, som har skabt et godt afsæt for os at arbejde videre med. Vi har næsten fået skabt en børnebevægelse. I den næste indsats kommer vi igen til at tage udgangspunkt i børnenes egne præmisser – det sikre en større bevidsthed og forståelse af børns rettigheder. 

Andreas Lange fra We Love People tilføjer:

– Det er sjældent, at en kommunikation rent faktisk skaber en rigtig bevægelse. Men det er faktisk tilfældet i sammenhængen med NAKUUSA. I de tidligere kampagner har det lykkedes at skabe engagement, debat og refleksion omkring det gode forældreskab og voksenansvar. Nu går vi skridtet videre og kommer i højere grad til at aktiverebørnene, og får dem til at tage fuld ejerskab over  deres egne rettigheder.

Kampagnen kommer til operere på alle medieplatforme, med udgangspunkt i en tv-indsats.

Du kan læse mere om projektet her – og se to af kampagnefilmene herunder.

Forskellige

Sig fra