Crowdfunding-platformen Kickstarter blev tilbage i september lanceret i Danmark, og til at skyde det hele i gang havde PR-bureauet Text100 således en finger med i spillet.

PR-bureauets rolle har bl.a. bestået i at levere strategisk rådgivning om det nordiske marked, da der er tale om fællesnordisk opstart i både Danmark Norge og Sverige.

Derudover medvirkede PR-bureauet i eksekveringen af to lanceringsevents i henholdsvis København og Stockholm, hvor 500 interessenter blev introduceret til den nye mulighed for crowdfunding i Norden.

Det er altid tilfredsstillende, når nye virksomheder vælger at trække på vores strategiske kompetencer, men vi er da lidt ekstra stolte over at vinde lanceringen af Kickstarter i Norden, siger Mikkel Andersen, direktør for Text100 Danmark.

Kickstarter udmærker sig ved at kunne levere finansiel opbakning til projekter, hvor folk via tjenesten skyder penge i præcist de forretningsideer, som de ønsker skal blomstre. Og det er altså med den nordiske lancering, blevet muligt i Danmark, Norge og Sverige.

– Vi er glade for samarbejdet med Kickstarter, der er en utrolig spændende og innovativ virksomhed, som på én gang kobler teknologi, samfundsnytte og iværksætteri sammen på bedste vis, lyder det fra Mikkel Andersen.

Siden 2009 har Kickstarter samlet over 1,3 mia. dollar ind til 70.000 forskellige innovative projekter.

Fra og med 21. oktober er således muligt at se de første nordiske projekter på Kickstarters hjemmeide.