Ifølge det svenske blad Resume, er Malaco Leaf på vej til at flytte det internationale budget for Läkerol væk fra Lowe Brindfors. Bureauet har håndteret budgettet både på det nordiske marked og i en række andre lande.
Ifølge oplysningerne er en afgørelse nært forestående, og blandt konkurrenterne finder man Ogilvy & Mather samt Publicis. Oplysningerne er dog ikke bekræftet fra Malaco Leafs side, hvor det ikke er lykkedes for Resume at træffe den ansvarlige markedsfirektør.